Dansk offentlighedslov strammer indsigt i minister-dokumenter

Efter ønske fra det danske Justitsministerium skal alle danske myndigheder i Grønland være omfattet af den samme offentlighedslov, som siden 2014 har været gældende for myndigheder i Danmark.

Det sker for at ensrette reglerne for de danske rigsmyndigheder.

Men loven har vakt stor påstyr i Danmark. For loven har strammet reglerne for, hvornår pressen kan få indblik i sager, der ender på bordet hos danske ministre - kaldet ‘ministerbetjening’. 

Læs også Transparency Greenland bekymret over dansk offentlighedslov i Grønland

- Dokumenter, der sendes rundt mellem forskellige myndigheder, hvor det handler om at skulle hjælpe en minister med ministerens arbejde, har tidligere været om fattet af aktindsigt, så snart det er bestemt mellem myndighederne. Men de er undtaget nu, forklarer lektor i Forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, til KNR.

Omsat til andre ord kan de de danske myndigheder afvise at give aktindsigt i sager, der bliver udvekslet mellem en underordnet styrelse eller direktorat og en minister eller mellem en folketingspolitiker og en minister.

Ombudsmand holder øje

Reglen om ministerbetjening bliver jævnligt kritiseret af danske journalister. 

For eksempel for nyligt af en journalist fra Dagbladet Information, efter han fik afslag på aktindsigt hos Erhvervs- og Vækstministeriet med den begrundelse, at han tidligere har skrevet kritiske artikler om eksport af overvågning.

Også Folketingets Ombudsmand har fået mange klager over ministerbetjenings-reglen - og givet medhold i flere klager, fortæller Sten Bønsing.

- Vi ser en hel del sager, hvor Ombudsmanden siger, at her er betingelserne for undtagelse ikke opfyldt, fordi der ikke konkret er ministerbetjening, eller der er andre betingelser, som ikke er opfyldt.

Ny lov har også gode sider

Dog giver den nye, danske offentlighedslov også mere indsigt på andre områder end tidlgere. For eksempel behøver man ifølge den ny lov ikke at kende den konkrete sag eller sagsnummer for at bede om aktindsigt.

- Efter den gamle lov skulle man udpege en bestemt sag, man ville have indsigt i. Efter den nye lov kan man bede om et større antal sager eller en gruppe af sager, som forvaltningen skal finde frem til én, siger Sten Bønsing. 

Læs også Læs også Offentlighedslov skal også gælde for de danske myndigheder i Grønland

Også behandlingstiden for at udlevere dokumenter er blevet hurtigere i forhold til den tidligere lov. Og så er det blevet lettere at få lavet udstræk fra offentlige databaser.

Ifølge Rigsombuddet i Grønland bliver særligt adgangen til databaser lettere, når den grønlandske persondatalov træder i kraft til oktober. Hermed bliver det nemlig lettere for den enkelte grønlandske borger at få indblik i, hvad de danske myndigheder har af personoplysninger på én.

I øjeblikket er Folketingets Retsudvalg ved at revurdere den danske offentlighedslov.