Dansk Metal om varslet flystrejke: På ingen måde overvældende grisk
Det er ikke første gang, at flytrafikken står i fare midt i sommersæsonen, hvor der er allermest travlt.
Det har faktisk været en gentagende situation de sidste par år med adskillige strejkevarsler fra Air Greenlands personalegrupper.
Flymekanikerne kræver ifølge deres fagforbund, Dansk Metal, 4,7 procent mere i løn, og det er ikke ikke for meget, påpeger forbundssekretær i Dansk Metal Keld Bækelund Hansen:
- Ingen ved, hvordan inflationen ser ud. Den har jo været rigtig, rigtig høj, så for ikke at miste momentum er vi kommet frem til 4,7 procent.
Overenskomst med retten til strejke
Sidste år lykkedes det Dansk Metal at lave en overenskomstaftale med Air Greenland, som gælder tre år. I den aftalte parterne, at løndelen skulle genforhandles hvert år med retten til at strejke, hvis man ikke kunne blive enige om lønnen.
Det tog Dansk Metal alvorligt, og har nu, på vejene af flymekanikerne, varslet strejke mod Air Greenland fra 23. juni.
Sidste år foreslog Dansk Metal en lønstigning på 12 procent over tre år, altså 4 procent pr. år.
Det endte med en lønstigning på 3,5 procent for et år. Men nu skal der altså mere til, forklarer Keld Bækelund Hansen:
- Det afspejler markedsprisen, og det afspejler også det høje vidensniveau, der skal til for at være flymekaniker, og det store ansvar, man også bærer som flymekaniker. Så det, synes jeg, ikke på nogen måde er overvældende grisk.
Men det er HR-direktør og forhandlingsleder i Air Greenland Mads Barlach ikke enig i:
- I forvejen har den personalegruppe rigtig gode lønforhold, så deres udgangspunkt er højt. Det de ønsker sig, set i forhold til det, man giver både i det grønlandske samfund, og som vi har lukket overenskomster på i Air Greenland, er helt urealistiske høje krav, og derfor så kan vi ikke, forklarer han.
Rekordstor omsætning
Air Greenland kunne i år præsentere et overskud på 58,6 millioner og en rekordhøj omsætning.
Men spørger man Mads Barlach, er der grænser for, hvor mange lønstigninger, flyselskabet kan give, hvis de skal være konkurrencedygtige:
- Vi står jo over for en virkelighed med nye lufthavne, som åbner om halvandet års tid, og hvis man kigger på bare Kalaallit Airports generalforsamling, som kørte i går, kan man se, at vi kommer til at se noget konkurrence derude, siger han og fortætter:
- Hver en krone, som vi kommer til at give ud over det, som er rammen, kan vi kun tage et sted fra, og det er fra kunderne.
Det grønlandske samfund som gidsel
Timingen for strejkevarslen falder særligt dårligt, da sommermånederne er der, hvor allerflest rejser.
Det er ifølge Mads Barlach et udtryk for, at Dansk Metal og flymekanikerne mangler forståelse for, at Air Greenland er en afgørende del af infrastrukturen i Grønland:
- Det er vi utrolig kede af. Igen bliver det grønlandske samfund taget som gidsel. Det er en konsekvens i forhold til de urealistiske krav, de stiller. Det er helt uforholdsmæssigt, siger han til KNR.
Men ifølge Keld Bækkelund fra Dansk Metal har datoen fra strejkevarslet intet med højsæsonen for flyrejser at gøre:
- Det er et varsel på otte uger fra engang i april, hvor forhandlingerne brød sammen. Vi blev enige om, at vi kunne have en lønforhandling med konfliktret. Og det er jo bare det, vi udnytter.