Center for Cybersikkerhed: Cybertruslen mod Grønland er stor

For første gang har Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste lavet en samlet vurdering af cybertruslen mod Grønland.

Og den siger blandt andet, at det er 'meget sandsynligt', at der inden for to år sker forsøg på cyberspionage hos myndigheder eller virksomheder her i landet.

Det kan være i forsøget på at hive viden ud om råstoffer, naturressourcer, kommercielle forhold eller samfundsvigtige sektorer.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse. 

Det er især udlandets politiske interesser i Arktis, der gør Grønland til et attraktivt sted for fremmede magter at spionere. Derfor er det vigtigt, at Grønland øger sin cybersikkerhed, siger formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA).

- I de sidste par år har der været et stigende antal cyberangreb i Grønland - både cyberspionage og cyberkriminalitet. Derfor er denne trusselvurdering vigtig for Grønlands videre arbejde med cybersikkerhed.

Også den fungerende, danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), advarer mod, at Grønland kan blive udsat for spionage, som kan være med til at skabe konflikter for Grønland.

- Grønland har en helt central rolle i Arktis. Cyberspionage er desværre et middel, som både Rusland og Kina kan anvende til at fremme deres handlemuligheder og interesser i området, potentielt på bekostning af grønlandske interesser. 

Falske informationer

Et eksempel på en cybertrussel var et brev, der i 2019 florerede på internettet fra daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger til den amerikanske senator Tom Cotton. Brevet omtalte blandt andet en fremtidig afstemning om grønlandsk selvstændighed og en specifik aftale om Grønlands status og amerikansk økonomisk støtte.

Men brevet var falsk og var formentlig et forsøg på at skabe splid i rigsfællesskabet og mistillid mellem Danmark og USA omkring amerikanske intentioner i Arktis, vurderer Center for Cybersikkerhed.

Så sent som i sidste uge advarede Forsvarets Efterretningstjeneste offentlige ansatte i Danmark, herunder folketingsmedlemmer, mod at have den kinesiske app, TikTok, på deres arbejdstelefon. Få dage efter fulgte Digitaliseringsstyrelsen i Grønland trop og besluttede, at samtlige ansatte i grønlandske departementer og styrelser skulle følge samme anbefaling og fjerne underholdningsappen TikTok fra arbejdsmobiler og -tablets.

Desuden siger Naalakkersuisut nu til KNR, at samtlige medlemmer af Naalakkersuisut og administrative enheder anbefales at slette appen fra deres arbejdstelefoner og -tablets.

Appen beder ifølge CFCS nemlig om en ekstraordinært bred vifte af rettigheder og adgange på brugerens enhed. Data som, man mistænker, senere kan blive videregivet til det kinesiske styre.

IT-kriminelle har Grønland i kikkerten

Også risikoen for cyberkriminalitet er 'meget høj' herhjemme. Mens spionage i højere grad handler om at trække informationer ud af landet, går IT-kriminelle efter penge.

Det kan for eksempel ske ved et cyberangreb mod en virksomhed, der helt eller delvis låser virksomhedens systemer, mens bagmændene kræver store beløb i løsesum for at frigive systemerne igen.

Til gengæld er risikoen for destruktive cyberangreb lav. Ved et destruktivt angreb bliver samfundsvigtige forbindelser - for eksempel flytrafikken i Grønland - ramt. 

Også risikoen for cyberaktivisme, hvor et system bliver bevist overbelastet, er lav, vurderer Center for Cybersikkerhed.

I 2020 indgik Grønland et samarbejde med netop Center for Cybersikkerhed i Danmark. Det betyder blandt andet, at selvstyret får overvågning og rådgivning om cybertrusler fra centret.

Også andre offentlige myndigheder og selskaber i Grønland kan få hjælp af Center for Cybersikkerhed.