Brugerbetaling i havne i større byer undersøges
Naalakkersuisut undersøger muligheden for at indføre brugerbetaling i havnene i de større byer.
- Aktuelt undersøges muligheden for at indføre brugerbetaling i de større byer, står der i dette års udgave af Politisk Økonomisk Beretning.
I dag bliver der afsat 25,2 millioner kroner om året på finansloven til reinvesteringer i de grønlandske havne.
Men det beløb rækker ikke til meget.
LÆS OGSÅ Ingen blokering for havneafgifter
- Det rækker til det mest nødvendige vedligehold, men kun i meget ringe grad til forbedringer af havnefaciliteterne. Det gør, at havnene i udstrakt omfang ikke er tidssvarende, står der i beretningen.
Af beretningen fremgår det, at mange af havnefaciliteterne ikke er egnet til børn, ældre og andre folk med gangbesvær, mens der i mange havne er utilstrækkelige vilkår til indhandling af fisk, fortøjning af fartøjer og godsbefordring.
Og det kan løses ved at indføre brugerbetaling i havnene i større byer, står der.
Frigiver penge til mindre havne
Brugerbetaling vil gøre havnene i større byer selvfinansieret og dække omkostningerne til drift og vedligeholdelse, mens det også kan finansiere reinvesteringer.
Og så vil de penge, der bliver afsat i finansloven, kunne blive prioriteret til vedligeholdelse og reinvestering til de mindre havne.
- På den måde er hensigten, at der vil blive råd til at forbedre havnefaciliteterne i både de større havne som i landets mindre havne, står der i dette års Politisk Økonomisk Beretning.
LÆS OGSÅ Vanskelig klatretur for fiskere
Det fremgår ikke af beretningen, hvilke byer, der er tale om, og hvor meget, man tænker, at brugerne skal betale for at gøre brug af havnene. Men det fremgår, at der allerede er hjemmel for brugerbetaling i havneloven, som Inatsisartut vedtog i 2015.
