Brian Buus revser 'dum' makrelfordeling

KNT ApS blev tildelt en makrelkvote på 4250 tons. Men der er ikke fisket en eneste makrel op af havet. Det er uheldigt, mener direktør for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen
26. oktober 2015 12:27

Brian Buus Pedersen fremhæver, at der er tale om et forsøgsfiskeri.

Og når kvoter tildeles til selskaber, der ikke giver garanti for, at de rent faktisk kan bære deres del af fiskeriet, er der kortsigtede konsekvenser for landskassen.

Læs også Årets makrelkvoter endelig fordelt

Men det kan også blive til en byrde for makrelfiskeriet i Grønland på langt sigt, siger Brian Buus Pedersen.

- Det er et tab på makrelafgifter her og nu, og så er der svagere dokumentation for, at der faktisk er makreller i grønlandsk farvand.

Det giver selvfølgelig Grønland en svagere forhandlingsposition, når vi forhåbentlig en gang, om ikke så længe, skal forhandle om, hvordan de her makreller skal fordeles. Derfor er det rigtig dumt, hvis ikke man er sikker på, at de selskaber, som man tildeler kvoterne til, rent faktisk kan deltage i fiskeriet.

- Altså formålet med forsøgsfiskeriet er jo at dokumentere, at der er mulighed for makrelfiskeriet i fremtiden, siger Brian Buus Pedersen til KNR.

 

Svagt år

Makrelfiskerne har dog haft et svært år. Der var nemlig ikke så mange makreller i de grønlandske farvande, som man ellers havde forventet.

Og derfor blev den samlede makrelkvote ikke opfisket.

Læs også Uldum: Vejret i vejen for makrelsucces

Men det kunne man ikke vide, da man tildelte kvoter, og derfor er det sagen ganske uvedkommende, mener Brian Buus Pedersen.

- Man kan jo sige, at det ikke er lykkedes at opfiske den samlede forsøgskvote for i år, men havde fiskeriet været lige så godt som i sidste år, så havde vi jo reelt stået med et betydeligt økonomisk tab. Så det, mener jeg, er alvorligt. Man skal være sikker på, at de her selskaber rent faktisk kan deltage i fiskeriet, lyder det fra Brian Buus Pedersen.

Han mener også, at det er uacceptabelt, at et selskab, der skylder de offentlige 2,5 millioner kroner, som KNT ApS gør, overhovedet får tildelt en kvote. Han peger på et princip indenfor anlæg og byggeri, hvor selskaber, der gerne vil byde på offentlige licitationer, ikke må skylde de offentlige penge.