Billeder: Dramatisk weekend i Siumut er slut
En dramatisk weekend i Siumut er slut, og en ny formand er valgt.
Siden 2014 har Kim Kielsen siddet for bordenden, men nu er det altså slut.
Erik Jensen er ny formand for partiet, han vandt valget med 39 stemmer mod Kim Kielsens 32 stemmer.
Farvel og tak og tillykke. En tidligere formand lykønsker den nye. Foto: Malik Brøns
Som det ser ud lige nu fortsætter Kim Kielsen som formand for naalakkersuisut. Én gang tidligere - i løbet af alle de år, hvor Siumut har været i naalakkersuisut - har partiformanden ikke været formand for naalakkersuisut.
LÆS OGSÅ Erik Jensen er ny formand for Siumut
Fra 1988 til 1991 var Lars-Emil Johansen formand for Siumut, og Jonathan Motzfeldt var formand for hjemmestyret dengang.
Der er dog svært at få et præcist svar på, hvad der kommer til at ske nu.
LÆS OGSÅ Ekspert: Derfor tabte Kim Kielsen til Erik Jensen
Samfundsforsker Rasmus Leander vurderer ikke, at Kim Kielsen vil blive siddende som formand for Naalakkersuisut.
Kim Kielsen selv vil dog ikke sige noget.
Den nye formand krydser den gamle. Foto: Malik Brøns
- Siumut har fået en ny formand nu, der er også en ny bestyrelse. De skal nok komme med deres ønsker. Vi er under Siumut, og hovedbestyrelse er dem der fører retningen, sagde han til KNR lige efter, at det stod klart, at han havde tabt formandsvalget.
Med andre ord: Det er nu op til hovedbestyrelsen, hvad der skal ske. Kim Kielsen kan både vælge at trække sig som formand for naalakkersuisut og stille og roligt overgive posten til Erik Jensen.
LÆS OGSÅ Kim Kielsen tabte valget: Det er en lettelse
Han kan også vælge at blive på posten, og så kan han vælge at udskrive et valg.
Hvad der kommer til at ske, er svært at vurdere, mener Rasmus Leander.
- Spørgsmålet er, om vi får et valg, eller om Kim Kielsen giver posten fra sig inden den ekstra vintersamling til februar, siger han.