Barselsfondens spæde start: En måned tilbage

Fra 1. juli får privatansatte mulighed for at få løn under barselsorlov. Nu er der kommet en bestyrelse til at styre fondens penge.
Anne Schurmann er blevet formand i bestyrelsen. Hun er jordemoder og glæder sig til at komme i gang.
Skrevet af Malik Brøns
01. juni 2021 12:24

Snart kan man søge om penge til barselsfonden. Fonden er rettet specifikt til ansatte på det private arbejdsarbejdsmarked. Og den har været længe undervejs.

Sidste år vedtog Inatsisartut nemlig en lov om barsel. Det lov gjorde, at der skulle oprettes en barselsfond for det private arbejdsmarked. 

Kort sagt kan man snart få dækket 80 procent af sin løn under barsel, hvis man ikke er offentlig ansat.

Det kan for eksempel være, hvis man er frisør.

LÆS OGSÅ Elisa er frisør og måtte lukke sin salon, da hun gik på barsel

Pengene kommer fra det private arbejdsmarked selv.

Ifølge finansloven for 2021, er der afsat 20,3 millioner kroner til fonden i år. 

Barselsfond

Naalakkersuisut vil gerne have, at ansatte i det private kan få dækket 80 procent af deres løn under barsel med en såkaldt barselsfond.
 

Barselsfonden skal finansieres ved en stigning på arbejdsmarkedsafgiften, som de private virksomheder skal betale på 0,2 procent.

Det svarer til 19 millioner kroner om året i alt.

Ny bestyrelse

Nu har Naalakkersuisut udpeget dem, der skal sidde i fondens bestyrelse.

Anne Schurmann er blevet formand, hun er jordemoder og glæder sig til at komme i gang.

LÆS OGSÅ IA vil forbedre barselsforhold for mødre og fædre

- Vi ser frem til arbejdet med barselsfonden. Vores ambition er hurtigt at have et funktionsdygtigt sekretariat, som vi glæder os til at samarbejde med, siger hun i en pressemeddelelse.

Medlemmerne af bestyrelsen er udpeget af Naalakkersuisut efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter. 

Else Jonna Villadsen og Jacob G. Motzfeldt er udpeget efter indstilling fra SIK, hvor Karsten Lyberth-Klausen og Astrid Spring Öberg er udpeget efter indstilling fra GE, medens Anne Schurmann er indstillet af AK, IMAK og PPK.