Efter dødsbrand: Avannaata Kommunia har brudt loven

Avannaata Kommunia har ikke overholdt lovens minimumskrav for beredskabet i flere af dens bygder. Samtidig har den ikke søgt dispensation for ikke at overholde mængden af beredskab, som loven ellers også kræver.

Det er kommet frem efter en 45-årig mand omkom i en husbrand i Nutaarmiut. Bygden havde intet brandudstyr og ingen brandfolk, og derfor kunne de andre borgere ikke gøre meget andet end at se huset brænde ned.

- Da vi ikke vidste, at der manglede udstyr i de bygder, har vi aldrig bedt om dispensation, siger borgmesteren i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen, til KNR.

Det er nemlig sådan, at der er i loven er fastsat nogle minimumskrav for mængden af udstyr og antallet i brandmænd i landets byer og bygder.

I Nutaarmiut bor der omkring 60 mennesker. Og for en bygd af den størrelse kræver loven, at der som minimum er ét motorkøretøj med for eksempel en brandslukker eller en brandsprøjte monteret, en indsatsleder og fire brandmænd. Men det var der intet af i bygden.

Uvidenhed skyld i lovbrud

Mængden af mandskab og udstyr varierer alt efter bygdernes og byernes størrelser.

Kommunerne kan dog søge om dispensation fra kravene under de rette omstændigheder. Det kan for eksempel være manglende veje og vandforsyning samt borgernes sammensætning og bygdens beliggenhed.

Men den dispensation har Avannaata Kommunia ikke søgt. Det skyldes, at kommunalbestyrelsen ikke har vidst, at der har manglet udstyr og mandskab i flere af kommunens bygder.

Efter dødsbranden i Ukkusissat i juni 2021, hvor tre personer omkom, fik kommunens beredskab ansvaret for at sikre, at der var nok og pålideligt udstyr i byerne og bygderne.

- Vi fik oplyst, at det var i orden. Så det var det udgangspunkt, vi havde, indtil vi her for en uge siden fik at vide, at der ikke var nogle brandfolk i Nutaarmiut, og at der manglede brandfolk i Naajaat og Qeqertat, forklarer Palle Jerimiassen.

Hvordan det kan gå til, at bygderne mangler det livsreddende udstyr, selvom beredskabet har ført kontrol af udstyret, kan borgmesteren ikke helt svare på.

- Vi går ikke selv personligt rundt og kontrollerer om den udmelding, vi får fra vores medarbejdere er rigtig eller ej. Vi skal jo stole på vores medarbejdere, og det er det, vi har gjort, siger han.

Borgmesteren tager skylden

Efter branden i Nutaarmiut har formand for brandmændenes forening, Poul Olsen, kritiseret beredskabschefen:

- Han skal vide, hvad der er af brandslukningsudstyr i bygderne. Det er ubegribeligt, at han kan sige, at han ikke ved, hvad der er af udstyr i det område, han er chef for.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra beredskabschefen, men han har ikke ønsket at kommentere på kritikken. I stedet henviste kommunen KNR til borgmesteren.

Og den udtalelse vil Palle Jerimiassen ikke acceptere. Han siger, at han har fuld tillid til sine medarbejdere - også beredskabschefen.

- Poul Olsen er ikke sin opgave voksen, når han prøver at miskreditere vores folk, siger borgmesteren.

Præcist hvor det er gået galt med det manglende udstyr, bliver der ikke svaret på. Men Palle Jerimiassen påtager sig ansvaret for, at lovkravene for beredskabet i kommunen ikke er blevet overholdt.

- Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvar for alt, hvad der er af beredskab i kommunen. Og i sidste ende er det også mig, der har ansvaret for, at vi følger lovgivningen, siger han.

Forbedringer er på vej

Palle Jerimiassen lover dog også, at beredskabet i kommunen allerede er i gang med at blive forbedret.

- Vi har allerede nu fået fem brandfolk i Naajaat og tre i Nutaarmiut. Og så fragter vi brandudstyr til Qeqertat og laver en kampagne for at få flere brandmænd til bygderne.

Han forklarer også, at kommunen allerede har fået lavet en opdateret beredskabsliste, der indeholder en beskrivelse af beredskabet i byerne og bygderne. Den liste skal så kontrolleres ved, at beredskabet tager ud og ser på, om udstyret er vedligeholdt.

Derudover har kommunen skudt en masse penge i beredskabet, siden branden i Ukkusissat for halvandet år siden.

- Vi har allerede brugt mange midler på at rette op på tingene. Udover vores budget, har vi brugt mere end 20 millioner kroner på beredskabet, siger borgmesteren.

Det inkluderer blandt andet forskellige alarmsystemer, stigevogne, brandstationer, brandbiler og et forhøjet budget til kurser og videreuddannelser.

- Men der er stadigvæk nogle mangler, og det er det, vi prøver på at rette op på nu.