Atassut: Grundloven må ændres for udvalgspladser

Atassuts krav om permanente pladser for Grønland i Folketingets udvalg er i strid med den danske grundlov. Men så må grundloven ændres, mener Atassut.
09. juni 2015 18:01

Står det til Atassut, skal de grønlandske folketingsmedlemmer garanteres permanent repræsentation i Grønlandsudvalget, Retsudvalget, Forsvarsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Men kravet i er strid med den danske grundlov, siger professor i Forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, til KNR:

- Der er en regel i grundloven, der siger, at udvalgene skal vælges efter forholdstal. Og det vil sige, at to grønlandske medlemmer aldrig vil kunne kræve at få en plads i et bestemt nævn.

Læs også Partier afviser krav om Rigsfællesskabs-minister

Forholdstallet betyder, at partierne bliver repræsenteret i udvalgene ud fra, hvor mange mandater de enkelte partier har i Folketinget. Og da Grønland ligesom Færøerne altid har to mandater, kan landene ikke gøre krav på at være permante repræsenteret i udvalgene.

Pladserne kan i stedet opnåes ved politiske forhandlinger for én regeringsperiode af gangen.

Atassut: Lav om på grundloven
Men det skal ikke bremse kravet fra Atassut.

Partiet har været bekendt med reglerne, inden kravene blev fremsat som led i partiets valgprogram, siger folketingskandidat Steen Lynge. Det er nemlig på tide, at Danmark moderniserer grundloven, så den for eksempel passer til de nuværende forhold i rigsfællesskabet.

- Rigsfællesskabet står ved en skillevej. Da man i Grønland i 2009 fik selvstyre og frit kan vælge at blive selvstændig i fremtiden, kræver det, at rigsfællesskabets grundlov bliver moderniseret. Og det er det, Atassut gerne vil. Vil man rigsfællesskabet fra alle parters side, er det vigtigt, at vi skaber lighed i forhold til at få informationer og tage ansvar, for eksempel i forhold til forsvars- og udenrigspolitiske ting, siger Steen Lynge.

Læs også IA kræver dansk minister for rigsfællesskab og Arktis


Selv om en grundlovsændring vil kræve et stort arbejde, mener Steen Lynge alligevel, at det er realistisk at have udvalgs-kravene som en mærkesag til folketingsvalget.

- Det er et stort arbejde, men vi er realistiske nok i Atassut til at vide, at vores ønske om ændring af grundloven ikke alene er fremsat af vores parti. Ønsket om modernisering af grundloven er fremsat af mange sider i Folketinget. Derfor er det også vigtigt, at vi følger med og fremsætter vores ønsker fremadrettet, siger han.

Observatør-status som alternativ
Hvis det ikke lykkes at få åbnet for en dansk grundlovsændring, har Folketinget dog mulighed for at give Grønland og Færøerne fast observatørstatus i udvalgene. Det kan ske, hvis et flertal vil ændre i Folketingets Forretningsorden.

Rollen som observatør giver ret til at deltage i og tale under udvalgs-møderne uden ret til at stemme.

- Praktisk vil det måske have samme effekt, men de vil altså ikke være egentlige medlemmer af udvalget, siger Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet.