Atassut føler sig holdt for nar af Siumut i Qaasuitsoq Kujalleq

Naja Petersen fra Atassut føler siger holdt for nar af Siumut efter flere medlemmer af Siumut i kommunalbestyrelsen er vendt på en tallerken og er gået fra aftalen med Enok Sandgreen til en ny aftale, der gør Ane Hansen til borgmester i Qaasuitsoq Kujalleq.
08. april 2017 18:47

Det kom bag på Naja Petersen fra Atassut i Qaasuitsoq Kujalleq, da hun i dag kunne høre i radioavisen, at den nye borgmester i Qaasuitsoq Kujalleq ikke hedder Enok Sandgreen, men i stedet hedder Ane Hansen.

Fredag eftermiddag havde Naja Petersen sammen med de syv medlemmer af kommunalbestyrelsen fra Siumut nemlig dannet et flertal bestående af 8 medlemmer bag Enok Sandgreen. Den aftale blev dog forpurret, da fem siumutter lavede en nye aftale med de syv medlemmer fra Inuit Ataqatigiit om at give borgmesterposten til Ane Hansen.

LÆS OGSÅ Manglende opbakning gav os chancen

Men ifølge Naja Petersen er aftalen med Enok Sandgreen ikke blevet annulleret og derfor overrasker det hende, at det nu er Ane Hansen, der er udpeget som borgmester, skriver hun i en mail til KNR.

- Fra Atassuts side finder vi det uforståeligt, at Siumut og Inuit Ataqatigiit kan lave en ny aftale, selvom aftalen mellem Atassut og Siumut af fredag d.7.april endnu ikke er officielt annulleret. Derfor føler Atassut sig holdt for nar og løjet over for af Siumut, og det viser endnu engang, at der er intern splid i Siumut, siger Atassuts Naja Petersen.

LÆS OGSÅ Ane Hansen snupper borgmesterpost efter kaotisk forløb

 

LÆS OGSÅ IA tilbød hvad Naja Petersen bad om