Astrid Krag svarer ikke på erstatningskrav fra juridisk faderløse
Det er ikke ligefrem et klart svar, den danske social- og ældreminister Astrid Krag har til det erstatningskrav, som en gruppe af juridiske, faderløse grønlændere har sendt til regeringen.
27 juridisk faderløse grønlændere kræver nemlig 125.000 kr. hver i erstatning fra den danske stat. Det gør de, fordi de er født uden for ægteskab, inden børneloven trådte i kraft i Grønland og gav alle andre børn på nær dem ret til at kende deres biologiske ophav.
LÆS OGSÅ Juridisk faderløse sender krav om erstatning til den danske stat
Erstatningskravet er sendt til Statsministeriet, men er skippet videre til Social- og Ældreministeriet.
- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.
- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.
- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.
- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
- I april kom det frem, at en gruppe af de juridisk faderløse ønsker en undskyldning og kompensation fra den danske stat. De er repræsenteret af advokat Mads Pramming. Han repræsenterede også Eksperimentbørnene, der fik 250.000 kroner hver i erstatning.
Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl
I en skriftlig kommentar til KNR oplyser Astrid Krag, at hun nu har bedt sine medarbejdere 'kigge på sagen hurtigst muligt'.
Hun påpeger, at der er blevet begået fejl i fortiden i forholdet mellem Danmark og Grønland, og 'dem skal vi lære af', skriver hun. Men om regeringen er parat til at give erstatning, svarer Astrid Krag ikke på.
Minister: Børneloven er allerede ændret, og hjælp er mulig
Astrid Krag henviser i stedet til, at Folketinget i 2014 lavede børneloven for Grønland om, netop så også juridisk faderløse grønlændere kan få fastslået faderskabet og få arveret efter deres far.
Desuden afsatte Folketinget 4,7 millioner kroner fra 2018 til og med 2023 til, at juridisk faderløse grønlændere kan få hjælp, blandt andet juridisk bistand til en eventuel faderskabssag.
Men hun er klar over, at det ikke er muligt for alle juridisk faderløse grønlændere også at arve efter deres far.
Det er kun muligt, hvis arven endnu ikke er fordelt.
- Desværre har det vist sig at være for sent for nogle, men der er flere hensyn – herunder hensynet til de arvinger, der allerede har fået udbetalt arv – der skal balanceres her, skriver Astrid Krag.
Eksperimentbørn fik erstatning
Flere danske partier har meddelt, at de enten støtter erstatningskravet eller er interesserede i en juridisk vurdering af den.
Ingen danske partier har ind til videre afvist kravet om erstatning.
LÆS OGSÅ Opvokset som juridisk faderløs: - Min far blev ved at benægte, at jeg var hans søn
I februar i år meddelte staten, at eksperimentbørnene fik 250.000 kroner hver i erstatning. Det skete, efter statsminister Mette Frederiksen gav en officiel undskyldning for statens rolle i det såkaldte eksperiment.
Erstatningen kom, efter regeringen i første omgang havde afvist kravet, men indgik derefter et forlig med eksperimentbørnene, inden sagen kom for retten.
