Asii Chemnitz: En selvbærende økonomi ligger langt ude i fremtiden

60 procent af landskassens indtægter er overførsler fra udlandet, og bloktilskuddet alene udgør 55 procent. Så selvstændighed ligger langt ude i fremtiden, mener naalakkersuisoq for finanser.
Asii Chemnitz Narup præsenterede torsdag Naalakkersuisuts bud på en fionanslov for næste år. Foto © : KNR / Andreas Wille
Skrevet af Mathies Hvid Toft
14. august 2021 11:05

Der er bred politisk enighed i Inatsisartut om at arbejde mod selvstændighed. Hvor hurtigt det skal ske, er der bare ikke enighed om.

Nu slår naalakkersuisoq for finanser fra Inuit Ataqatigiit, Asii Chemnitz Narup, fast, at set fra Naalakkersuisuts perspektiv, så er selvstændighed fortsat langt ude i fremtiden.

Helt grundlæggende er den grønlandske økonomi nemlig fortsat dybt afhængig af penge fra særligt Danmark, men også fra EU.

- Vi er stadig afhængig af store summer udefra. Det er ikke et problem i sig selv, men vi besluttede for nogle år siden at arbejde for et mere selvstændigt Grønland og et mere økonomisk uafhængigt Grønland. Der er fortsat lang vej til, at det kan lykkes, siger Asii Chemnitz Narup.

60 procent af landskassens indtægter er overførsler udefra

Under sin præsentation af Naalakkersuisuts forslag til en finanslov for næste år i torsdags fremhævede hun netop det synspunkt. På en powerpoint viste hun præcist, hvordan det står til med økonomien.

60 procent af landskassens indtægter stammer fra bloktilskud og aftaler med EU. Heraf udgør bloktilskuddet fra Danmark alene 55 procent af landskassens indtægter.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisuts første forslag til finanslov: Vi er på vej mod større lighed

- Det er meget vigtigt for mig, at vi har en diskussion om selvstændighed på et realistisk grundlag. Selvstændighed er et meget vigtigt emne, men hvis det skal lykkes, så skal vi begynde at skabe flere indtægter til landet, end vi gør i dag, forklarer Asii Chemnitz Narup.

Helt præcist får Grønland tilført 4,36 milliarder kroner fra udlandet. Heraf er 3,986 milliarder kroner fra Danmark og 374 millioner kroner fra EU.

 

Foto © : Naalakkersuisut.

Kilde: Naalakkersuiuts forslag til finanslov

 

Den grønlandske økonomi generer selv 2,9 milliarder kroner ud af landskassens samlede indtægter på 7,26 milliarder kroner.

I kontrast til meldinger fra Naleraq

Naalakkersuisuts anden halvdel i form af Naleraq har som politik, at processen mod selvstændighed og muligheden for en eventuel free association tilknytning til Danmark skal igangsættes nu.

Naleraq mener nemlig at, Grønland godt kan løsrive sig fra Rigsfællesskabet og samtidig beholde bloktilskuddet fra Danmark.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, klima og erhverv, Pele Broberg sagde i 2019, at han er åben for, at Grønland gør sig økonomisk afhængig af USA i stedet for at være i rigsfællesskabet.

Det fastslog han, da den daværende amerikanske præsident Donald Trump ville købe Grønland.

- Det er i forvejen USA, der i realiteten beskytter Grønland og ikke Danmark. Det kan de fortsat gøre, når vi bliver uafhængige. Og så kan de støtte os med fire milliarder for at få lov til drive baser i Grønland, sagde han dengang til avisen Sermitsiaq.

Naalakkersuisut har desuden støtte fra Atassut, der omvendt ikke ønsker selvstændighed, men vil udvikle og styrke samarbejdet i Rigsfællesskabet.