Arktisk Kommando får ny chef

Generalmajor Søren Andersen bliver ny chef for Arktisk Kommando.
Generalmajor Søren Andersen bliver ny chef for Arktisk Kommando Foto © : Arktisk Kommando
10. august 2023 13:06

10. august får Generalmajor Søren Andersen overdraget fanen til Arktisk Kommando. Dermed bliver han officielt den nye chef for kommandoen.

Det skriver Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.

Generalmajoren kommer fra en stilling som stabschef ved Operationsstaben i Forsvarskommandoen.

Søren Andersen tiltrådte den nye stilling mandag i denne uge, hvor han afløser Brigadegeneral Poul Primdahl, der har været fungerende chef for kommandoen siden maj i år.

- Arktisk Kommando går en spændende tid i møde, og jeg er glad, ydmyg og beæret over at skulle overtage kommandoen af en så strategisk vigtig brik i Rigsfællesskabet, nu hvor vi ser frem mod et historisk forsvarsforlig, udtaler Søren Andersen i pressemeddelelsen.