Arktisk ambassadør og møgsager kan blive store emner på årets rigsmøde
Den danske statsminister Mette Frederiksen og den færøske lagmand Aksel V. Johannesen lander tirsdag i Nuuk, hvor de sammen med formanden for Naalakkersuisut, Muté B. Egede, skal deltage i det årlige rigsmøde mellem Grønland, Danmark og Færøerne.
Rigsmødet er traditionelt et uformelt forum, hvor de tre regeringsoverhoveder kan diskutere eventuelle politiske uenigheder eller problemstillinger. Mødet finder sted onsdag 8. juni og afholdes altid uden embedsmænd eller andre tilstede.
Men det er ikke kun de tre regeringsledere, som er til stede i Nuuk. Flere medlemmer af den danske, grønlandske og færøske regeringstop vil også være til stede, da der tirsdag vil blive afholdt et møde i det Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitiske Kontaktudvalg.
Dårlig stemning forud for mødet?
Det er ikke oplyst på forhånd, hvad dagsordenen kommer til at blive til det årlige rigsmøde. Men de seneste uger har forholdet mellem Danmark og Grønland været i vælten ad flere omgange.
Først ved Folketingets årlige debat om Rigsfællesskabet 12. maj, hvor det skabte stor debat, da Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut valgte at afholde sin tale på grønlandsk.
Knap to uger senere kritiserede Muté B. Egede samarbejdet med den danske regering i et interview med Politiken. I interviewet kritiserede han flere sager, som eksempelvis spiralsagen. Derudover kritiserede han særligt den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne, for ikke at vise den fornødne respekt over for Grønland.
Og på baggrund af den trykkede stemning forud for årets rigsmøde har KNR spurgt tre personer med stor viden om politik og forholdet mellem Danmark og Grønland, hvad de mener, at årets rigsmøde vil komme til at handle om.
Kuupik Kleist, tidligere formand for Naalakkersuisut og medlem af Folketinget
Hvad, tror du, bliver hovedemnet til årets rigsmøde?
- Jeg tror, det som kommer til at fylde, er det, som jeg kalder møgsagerne, som skal udredes. Og så håber jeg på, at Parisaftalen bliver et emne i snakken.
- Jeg tænker også, at økonomi bliver aktuelt, hvis man skal samarbejde omkring betingelserne for, at Grønland kan blive et selvstændigt land. Jeg håber også, at man kommer til at gøre mere ud af det arktiske område i forhold til forsvaret, særligt da Grønland udgør så vigtig en brik i den forsvarspolitiske kamp mellem øst og vest.
Hvordan vil du mene, stemningen er mellem Danmark og Grønland forud for mødet?
- Stemningen mellem Danmark og Grønland har været bedre.
- Derfor håber jeg, at de kommer til at diskutere de her sager, som er kommet frem i lyset, hvor den danske stat har krænket de grønlandske borgere. Det vil give en positiv udgang på de her møder, som kan bringe Danmark og Grønland videre i et samarbejde fremover.
Er der nogle særlige sager, som kan få en særlig plads til årets møde?
- Jeg tror særligt, det er udredningerne, som er blevet besluttet, men som ikke er kommet i gang. Jeg tænker, at det næsten må være obligatorisk at have dem med på dagsordenen.
- Derudover mener jeg, at man i selvstyrets ånd bør snakke om, hvordan man samarbejder for at finde ud af, hvordan man får en selvstændighed på plads. Det er nogle nødvendige skridt, man er nødt til at tage.
Hvordan tænker du, at fremtiden bliver mellem Danmark og Grønland?
- Jeg tror, at hvis man på rigsmødet kan stable positive ting på benene, så vil fremtiden se lysere ud, end den gør lige nu. Lige nu er forholdet mellem Danmark og Grønland præget af møgsager.
- Men jeg tror ikke, der er store forandringer på vej, medmindre man bliver enige om nogle ekstraordinære indsatser, og jeg snakker ud fra, at betingelserne for en selvstændiggørelse af Grønland skal være på plads med blandt andet økonomi og investeringer, så jeg tør ikke gætte på, om vi får selvstændighed om 10-15 eller 20 år.
Martin Breum, som er journalist og forfatter med et fokus på Arktis og Rigsfællesskabet
Hvad, tror du, bliver hovedemnet til årets rigsmøde?
- Jeg synes, Muté B. Egede har gjort det lysende klart, at sagen om den arktiske ambassadør bestemt ikke er afklaret. Derfor tror jeg, han kommer til at tage den op.
Hvordan vil du mene, stemningen er mellem Danmark og Grønland forud for mødet?
- Helt overordnet, tror jeg, man kan sige det på den måde, at der i øjeblikket er nogle enkeltsager af alvorlig karakter, hvor der er uenighed mellem København og Nuuk.
- Men jeg tror også, at der er en fælles forståelse for, at man er nødt til at forholde sig til krigen i Europa og den tiltagende oprustning i Arktis og herfra prøve at nå en eller anden form for fælles forståelse.
Er der nogle særlige sager, som kan få en særlig plads til årets møde?
- Jeg tror, at sagen om udpegelsen af en arktisk ambassadør, hvor Udenrigsministeriet igen har udpeget en dansk diplomat, bliver aktuel, da Nuuk mener, at ambassadøren skal have rødder i Grønland.
- Den sag er så pikant og vigtig for begge parter. Og da parterne står så langt fra hinanden, kan de ikke undgå at komme til at diskutere en arktisk ambassadør på møderne i den kommende uge, mener jeg.
Hvordan tænker du, at fremtiden bliver mellem Danmark og Grønland?
- Jeg tror, at de nærmeste år særligt bygger på en proces i Danmark, hvor langt flere politikere, forskere, journalister og almindelige mennesker, skal vænne sig til at de politiske diskussioner, som finder sted i Grønland, også har betydning for Danmark, fordi det handler om hele kongerigets fremtid.
Noa Redington, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt
Hvad, tror du, bliver hovedemnet til årets rigsmøde?
- Der er nok ikke nogen tvivl om, at stemningen mellem Danmark og Grønland er trykket, og jeg mener, at den stemning vil fylde noget, og Færøerne vil træde lidt i baggrunden.
Hvordan vil du mene, stemningen er mellem Danmark og Grønland forud for mødet?
- Stemningen mellem Danmark og Grønland er ikke på kogepunktet, men temperaturerne er begyndt at stige. Det har været nogle ganske hårde måneder for rigsfællesskabet ikke mindst på grund af de ting, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt, hvilket har ophidset gemyslerne i Grønland.
- Det er som om, relationen mellem Danmark og Grønland har brug for en form for parterapi, hvor man trænger til at få talt ud.
Er der nogle særlige sager, som kan få en særlig plads til årets møde?
- Der er blevet sat gang i flere undersøgelser, blandt andet spiralsagen. Men der er stadig spørgsmålet om de juridiske faderløse, som fylder meget i Grønland. Derfor vil disse sager komme til at fylde på rigsmødet, mener jeg.
- Derudover vil Arktis komme til at fylde, da Mette Frederiksen kommer direkte fra et møde med den amerikanske præsident, og det er en kilde til evig friktion, at det er den danske statsminister og udenrigsminister, som repræsenterer Grønland i de sammenhænge, derfor vil det være et stort emne på mødet.
Hvordan tænker du, at fremtiden bliver mellem Danmark og Grønland?
- Den grønlandske diskussion om selvstændighed er ikke ny. Men rent politisk har det ikke meget hold i virkeligheden, da Grønland får rigtig mange penge fra Danmark.
- Omvendt har man også sovet i timen i Danmark. Man har ikke rigtig taget det, som foregår i Grønland, alvorligt. Man har ikke været opmærksom på sit historiske ansvar og moderniseret rigsfællesskabet. Og det er en utroligt vigtig relation for begge lande. Derfor er der behov for, at man får skabt en fælles vision. Ellers kan det gå hen og gå galt, og det vil blive et stort tab for både Grønland og Danmark.
