Medie: Grønlands udenrigspolitiske strategi er snart klar
Hvad er Grønlands rolle i verden?
Det er nogle af de ting, som vi herhjemme og diplomater og politikere i resten af verden formentlig snart kan blive klogere på, når Naalakkersuisut inden længe udgiver Grønlands første udenrigsstrategi.
Ifølge netmediet Altinget Arktis vil naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), præsentere strategien for Inatsisartut inden for få uger.
Strategi for Arktis
I 2011 blev Grønland, Danmark og Færøerne enige om at indgå en ti-årig strategi for Arktis.
Her skrev landene blandt andet under på at arbejde for et fredeligt Arktis, og at regionen skal udvikles under respekt for den sårbare natur.
Desuden var målsætningen at arbejde for en selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed i regionen.
De tre lande blev også enige om, at der skulle være et tæt samarbejde med internationale partnere.
Aftalen mellem de tre lande udløb ved udgangen af 2020
I to år har Grønland, Færøerne og Danmark været uden en fælles strategi for Arktis.
Muté B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, har tidligere kaldt arbejdet for en tango for tre.
- Det er ikke kun to, der skal danse tangoen her. Det er tre lande, der skal danse tango, sagde han til KNR i for et år siden.
Han har flere gange slået fast, at det vigtigste for Naalakkersuisut i forhandlingerne er at varetage Grønland og det grønlandske folks interesser.
Lang og bumpet vej
Og vejen har været lang og bumpet - der har været eksempler på, at især Grønland og Danmark havde svært ved at finde takten.
Da den tidligere danske forsvarsminister Trine Bramsen i februar 2021 præsenterede Forsvarets planer om en militær opgradering i Arktis med overvågningsradar på Færøerne, overvågningsdroner og en forsvarsuddannelse i Grønland, så var koordineringen med Grønland ikke afstemt godt nok.
Især Pele Broberg (Naleraq), der dengang var naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, var ude med riven.
1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis
I 2018 vedtog Folketinget en ny forsvarsforligsaftale. Med aftalen bliver der brugt 4,8 mia. kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2023.
I 2019 afsatte partierne bag forsvarsforliget yderligere 1,5 mia. kroner frem mod 2023 til især øget overvågning i Nordatlanten og Arktis.
Aftalen fik navnet Arktis-Kapacitetspakke. Initiativer i den pakke omfatter blandt andet:
Langtrækkende overvågningsdroner i Grønland (750 mio. kr.)
- Satellitovervågning (85 millioner kroner)
- Kystradarer i Grønland (20 mio. kr.)
- Ny Forsvarsuddannelse i Grønland (50 mio. kr.)
- Det er en aftale, der er indgået nede i Danmark blandt de danske politiske partier. Som udgangspunkt har den ikke grobund heroppe fra. Det her er ikke en aftale, som er indgået med Grønland. Det er en aftale, der er indgået om Grønland, sagde han til KNR.
Færøerne kritiserede også mangel på inddragelse.
Arktisk forsvarspakke et år forsinket
Et år senere - i maj sidste år - nåede Danmark og Grønland dog til enighed, og forsvarsaftalem til 1,5 milliarder kroner blev underskrevet i København med et års forsinkelse.
- I det store og hele er det stadig den samme arktiske kapacitetspakke. Det, der er anderledes denne gang er, at det virkelig er skåret ud i pap, hvor pakken præcist kan komme Grønland til gavn. Grønland føler sig hørt og kan nu lettere se sig selv i aftalen, sagde Rasmus Leander, der er adjunkt ved Ilisimatusarfik og leder af Nasiffik - Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik, til KNR i maj sidste år.
Flere diplomatiske toner lød under et rigsmøde i Danmark i sommeren 2021. Der blev der etableret et såkaldt kontaktudvalg. Det består af medlemmer af naalakkersuisut, ministre fra Danmark og landsstyremedlemmer fra Færøerne. De skal mødes minimum én gang årligt og snakke udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.
KNR arbejder på at få et interview med Vivian Motzfeldt (S), der er naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.
