Ekspert om forsinket forsvarsaftale: Særligt en ting springer i øjnene

En forsvarsaftale til 1,5 milliarder kroner er lige blevet underskrevet af Danmark og Grønland - mere end et år efter, den blev fremlagt første gang. 

Vivian Motzfeldt (Siumut), der er naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, og den danske forsvarsminister Morten Bødskov fra Socialdemokratiet satte deres signatur på aftalen, der også hedder den arktiske kapacitetspakke og handler om overvågning af Arktis med to droner til 750 millioner kroner. 

- Processen har været voldsomt forsinket, siger Rasmus Leander, der er adjunkt ved Ilisimatusarfik og leder af Nasiffik - Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik. 

- I det store og hele er det stadig den samme arktiske kapacitetspakke, som blev fremlagt i februar sidste år. Det, der er anderledes denne gang er, at det virkelig er skåret ud i pap, hvor pakken præcist kan komme Grønland til gavn. Grønland føler sig hørt og kan nu lettere se sig selv i aftalen, siger han. 

Pakken blev præsenteret i starten af februar sidste år af et flertal i Folketinget. Den skulle dog først træde i kraft, når "færøske og grønlandske myndigheder" havde godkendt indholdet. 

Kun danske politikere fremlagde 

Det er den så først blevet i dag. For til fremlæggelsen i februar sidste år deltog hverken Grønland eller Færøerne. Kun et flertal i Folketinget talte til de rullende kameraer på pressemødet.

LÆS OGSÅ Endelig enige: Danmark og Grønland underskriver forsvarsaftale efter mere end et år og uden mange ændringer

Det fik kritikken til at hagle ned over forsvarsaftalen – og især daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg fra Naleraq, var ude med riven.

- Det danske politiske system valgt at pleje egne interesser ved at lægge vægt på de militære kapaciteter frem for de civile, sagde han til KNR.

Men han var ikke den eneste. 

- I sin tid kritiserede ikke kun Kim Kielsen forsvarsaftalen. Også på Færøerne var der kritik. Ikke så meget af indholdet men mere af den måde, som pakken var blevet trukket ned over hovedet på dem på, siger Rasmus Leander. 

Kystvagter skal uddannes i Kangerlussuaq

Og det er der er taget højde for i den nye aftale i dag, hvor Vivian Motzfeldt - Pele Brobergs efterfølger - skrev under på den endelige aftale med sin danske kollega. 

Og selv om det er meget få ændringer, der er lavet - så er der ændringer.  

- I den er en beskrivelsen på en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq blevet ændret. Uddannelsen er ikke længere beskrevet som en decideret forsvarsuddannelse. Nu har den mere fokus på civilt beredskab. Det har både politiet og Arktisk Kommando efterspurgt, for de vil gerne have, at der kommer et civilt beredskab på de mindre steder i landet, hvor der også kan ske naturkatastrofer eller søredning, altså kystvagter.

- Den ændring er ret interessant. Der er nogle erfaringer fra Canada, der er gode. Der er inuit-rangers med til at bygge samfund op og bidrager sikkerheden, siger Rasmus Leander.

LÆS OGSÅ Mette Frederiksen efter Broberg-ballade: Helt naturligt at diskutere forsvarspakken igen

- Det synes jeg er fornuftigt. Folk fra mindre bosteder og bygder kan tage uddannelsen og blive en del af beredskabet, hvis der sker naturkatastrofer eller lignende. Der er en passus i aftalen om, at de studerende kan videreuddanne sig i det danske forsvar, hvis de ønsker det. Det er et vigtigt signal, at uddannelsen nu fokuserer mere på det civile end på forsvaret. 

Hvordan kommer den helt almindelige grønlænder til at mærke den nye forsvarsaftale?

- Det er nok relativt begrænset. Der kommer nogle lokale arbejdspladser, og så vil der med tiden komme et civilt beredskab i mindre byer og bygder. Det tager selvfølgelig tid. Først skal der laves en skole, der skal ansættes undervisere, og så skal der uddannes nogle unge mennesker. 

Hvem har mest gavn af aftalen – Danmark eller Grønland?

- Det er fælles. Danmark vil gerne overvåge Arktis mere. Og Grønland har gjort en del ud af at sikre, at pakken også kommer Grønland til gode, siger Rasmus Leander.