Antallet af asiatere er mere end fordoblet – men politikerne har glemt én vigtig ting

Fast track-ordningen har hjulpet erhvervslivet med at dække huller i arbejdsstyrken. Men det har ændret kulturen på arbejdsmarkedet for de lokale. Nu efterspørges en integrationspolitik.
Foto © : Inga Egede/Royal Greenland
03. april 2025 14:33

Grønland har stået over for en stor forandring på blot få år, når det kommer til sammensætningen af befolkningen.

I 2021 blev en såkaldt fast track-ordning indført, som gør det muligt for virksomheder at undgå den normale proces om arbejdstilladelse, såfremt den ansattes stilling lever op til kravene for arbejdsmarkedet såsom overenskomst.

Serie om arbejdsmarkedet:

Denne artikel er tredje ud af tre artikler, hvor KNR sætter fokus på arbejdsmarkedet. De to tidligere artikler har fokuseret på manglen på arbejdskraft og den lave arbejdsløshed.

På denne måde kan erhvervslivet tiltrække nødvendig arbejdskraft til landet - særligt til stillinger, som lokale borgere enten ikke har uddannelser til at besidde, eller til jobs der ikke er lokale ansøgere til.

Fra 2019 til 2025 er antallet af herboende født i asiatiske lande steget med 210 procent fra 573 til 1774. Og det er særligt brancher såsom service, fiskeri, butik og byggeri, som tiltrækker arbejdskraft uden for Europa.

Som KNR har beskrevet tidligere, mangler der historisk omtrent 1000 mennesker på arbejdsmarkedet.

Men fast track-ordningen kommer ikke uden sine problemer.

Stabilitet og flygtighed

Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv, beretter om, at fast track-ordningen har været med til at ændre på, hvordan kulturen på arbejdsmarkedet er over for lønmodtagerne. Han forklarer, at det før i tiden har været meget normalt at hoppe fra job til job. 

- Vi har et eksempel med en virksomhed, hvor man er nødt til at ansætte den samme person fem gange i løbet af et år. Det er en meget, meget usædvanligt set i et globalt perspektiv. Men i Grønland er det ikke usædvanligt, at samme person bliver genansat flere gange i løbet af et år, hvor man løber over gaden til nabovirksomhed og løber frem og tilbage.

Christian Keldsen beretter om, at alle virksomheder, han kender til, gerne vil ansætte lokale. Men der kan være en udfordring med, hvor stabil arbejdskraften er sammenlignet med den arbejdsmoral, man ser fra udlandet. Foto © : KNR / Markus Valentin

- Det er enormt byrdefuldt for en virksomhed, at medarbejderen skifter fra job til job. Det skaber ikke vidensopbygning og gør ikke noget godt for arbejdsmiljøet.

Kulturen er stadig den samme i dag; men den står over for en forandring. For når en lokal forsøger at få sit gamle job tilbage, kan de nu mødes med, at stillingen er blevet besat til nogen på fast track-ordningen.

- Når vi tilkalder folk udefra, så er deres opholdstilladelser bundet op på en arbejdstilladelse. Det vil sige, at de ikke roterer jobs på samme måde. Så hvor jeg tidligere som arbejdstager i Grønland kunne vælge og vrage, så bliver det snævre nu, når vi først får besat de stillinger med andre folk, fortæller Christian Keldsen.

- Der er ingen steder, hvor man prioriterer udenlandsk arbejdskraft fremfor lokalt. Vores arbejdsgivere vil meget gerne investere i lokale kompetencer. Men vi har også virksomheder, som vi skal drive, og det kræver stabilitet.

I Nuuk sidder Sofie Svendsen. Hun er formand for fagforbundet SIKs lokale afdeling. Hun mener ikke, at ordningen trækker vilkårene for lokale lønmodtagere ned.

Derimod påpeger hun, at der mangler en strategi for at gøre de udenlandske arbejdere til en del af samfundet, uden de mødes af fordomme og had.

- Vi skal huske, at vi ikke har lavet en strategi efter indførelsen af fast track for, hvilke vilkår de skal have, og hvordan vi byder dem velkommen, så de skal være blandt os. Vi har brug for dem, og derfor skal de ikke ses som ringere end grønlænderne.  

Sofie Svendsen håber, at Naalakkersuisut og Inatsisartut laver ny lovgivning som sikrer, at de udenlandske arbejdere ikke føler sig som mindre værd i samfundet. Samtidig håber hun, at politikerne tænker sig godt om, inden de laver en lov. Foto © : KNR / Markus Valentin

Manglende integration

Da fast track-ordningen blev indført, var det for forsøge at rette op på den store mængde af arbejdskraft, som mangler i landet. Det fortæller Lona Lynge, afdelingschef i departementet for sociale anliggender og arbejdsmarked.

Men man diskuterede ikke, hvor mange eller hvor hurtigt tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft ville være.

- Dialogen har mere gået på, hvornår fast track-ordningen skulle træde ud af kraft, såfremt arbejdsløshedsstatistikkerne begynder at stige igen.

Sofie Svendsen er ikke imod fast track-ordningen. Hun er enig i, at landet har brug for mere udenlandsk arbejdskraft. Men hun ser også, at der er behov for, at landet får en integrationspolitik.

- Da ordningen blev indført, var det ikke tænkt over, hvordan man skulle håndtere konsekvenserne. Vi har ikke en integrationspolitik, og den mangler vi rigtig meget. Man kan måske sige, at det var en lidt hurtig proces, da man indførte ordningen, da man ikke havde planer om integrationspolitik og strategi, siger hun.

Dog understreger Sofie Svendsen, at det er vigtigt, at det nye naalakkersuisut og Inatsisartut skal passe på med at lave for hurtige løsninger - ligesom ved indførslen af fast track-ordningen.

- Naalakkersuisut og Inatsisartut skal huske, at de ikke skal gøre noget hurtigt, især med hensyn til arbejdere, fortæller lokalformanden for SIK.