VIDEO Aleqa Hammond påtager sig det fulde ansvar

Formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, redegør for den seneste døgns beskyldninger om misbrug af landskassens midler.
Skrevet af Simon Uldum -
27. september 2014 18:51

Det var en tydeligt meget berørt formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, Siumut, der lørdag aften skulle stå skoleret for et talstort fremmødt presse.

Formanden tager det fulde ansvar, og hilser Revisionsudvalgets varslede undersøgelse velkommen og at Naalakkersuisut vil bistå udvalget i dets undersøgelse. 

Aleqa Hammond forklarede en del om de gældende regler, hvor formanden beklagede, at hun ikke har levet fuldstændig op til proceduren.

- Det er ikke med vilje, at jeg ikke har betalt min gæld, siger hun blandt andet.

Alle fakta skal frem

Det kommer ikke til at være nogen konsekvenser af sagen indtil videre. Men Aleqa Hammond vil lade Revisionsudvalget undersøge forløbet.

- Fakta skal på plads, det er det vigtigste for hende. Der er flere ting, som ikke er kommet frem i lyset, siger hun og forklarer, at den oprindelige regning, hun modtog, var endnu højere.

Oppositionen med Inuit Ataqatigiit i spidsen har krævet et valg for at der udskrives valg, men det afviser Naalakkersuisuts formand.

 - Nej, der er ikke nogen grund til at udskrive valg på grund af det. Og man løser ikke problemerne i Grønland ved at udskrive valg, siger Aleqa Hammond.

Pressemødet var ekstraordinært indkaldt, hvor formanden redegjorde for de 106.363,27 kr., som hun har måttet tilbagebetale til landskassen, efter at den i første omgang havde betalt en række rejseudgifter for hendes familie.


OVERBLIK OVER ALEQA HAMMOND-SAGEN
LÆS OGSÅ Kristian Jeremiassen forudser mistillid mod Aleqa Hammond

LÆS OGSÅ Inuit Ataqatigiit: På tide med et valg

LÆS OGSÅ Kuupik erkender gæld for nytårstur

LÆS OGSÅ På brandslukning i koalitionen

LÆS OGSÅ Hammond: Det er rejsebureauets fejl

LÆS OGSÅ Aleqa har misbrugt landskassen