Politiforsker: Agenter er vigtige - men svære at holde hemmelige i Grønland
Det er nok sjældent, at politiske lovforslag og juridiske paragraffer leder tankerne hen mod en James Bond-film.
Men det var ikke desto mindre det, der skete tirsdag, da Inatsisartut skulle behandle et nyt lovforslag. Det kunne Inuit Ataqagigiits ordfører Asii Chemnitz Narup konstatere fra talerstolen.
- Når man læser lovforslaget og bemærkningerne, er det svært ikke at få associationer til en kriminalfilm. De fleste af os har nok haft en 007-film kørende for vores indre blik undervejs, sagde hun.
Lovforslaget, som politikerne skulle diskutere, handlede nemlig om agenter.
Helt konkret om, at give politiet lov til at bruge agenter i deres efterforskningsarbejde. Det vil betyde, at politiagenter aktivt kan bidrage til, at andre begår kriminalitet, så længe en række juridiske betingelser er opfyldt.
På den måde kan politiet altså lettere opsøge og dokumentere kriminaliteten, mens den sker.
Og det kan være et vigtigt redskab, fortæller Adam Diderichsen, der er politiforsker ved Syddansk Universitet.
- Det er især sager, hvor der kan være en betydelig grad af organisering, for det er der, en agent kan opsnuse noget, hvis man arbejder sig ind i et miljø og får nogle ting at vide om en narkohandel eller noget lignende, siger han.
Derfor er det også langt fra alle former for kriminalitet, hvor brugen af en agent vil give mening, påpeger han.
- Man kan ikke rigtig bruge agenter ved kriminalitet, der er drevet af øjeblikkelig ophidselse eller som opstår, uden at det nødvendigvis er planlagt. Så det er de mere planlagte og organiserede former for kriminalitet, hvor det kan bruges. Men det er også de mest alvorlige.
Allerede i 1986 blev muligheden for at bruge agenter skrevet ind i den danske retsplejelov. Det var dog med forholdsvis strenge betingelser. I 2003 blev betingelserne for at bruge agenter i Danmark dog lempet en del, og i 2020 blev det skrevet ind i den danske lovgivning, at agenterne også kunne bruges i kriminalsager på internettet.
Dermed har det danske politi altså mange års erfaring med brug af agenter, fortæller Adam Diderichsen.
- Det er et redskab, som politiet er glade for. Især ved kriminalitet, der foregår i lukkede miljøer, kan det være relevant. Det kan være organiseret kriminalitet, men også på internettet, hvor der kan være lukkede fora, som kan være svære at få adgang til, med mindre man påtager sig en form for falsk identitet.
Agenter må ikke gå for langt
Det er dog ikke kun problemfrit for politiet at bruge agenter. Reglerne må være ganske strikse, for at sikre at agenter ikke selv kommer til at begå kriminalitet.
Politiets agenter må nemlig ikke foretage sig noget, der medfører at lovovertrædelsen bliver større eller grovere, end den ville have været uden politiets indblanding.
Det betyder, at politiet eksempelvis ikke må bede en narkohandler om et større parti narkotika, end sælgeren allerede har skaffet, fordi det betyder, at sælgeren er nødt til at skaffe yderligere varer, som han ellers ikke havde tænkt sig at skaffe og sælge.
- I værste fald kan politifolk jo selv udføre kriminelle handlinger, men det kan også være, at de er med til at fremprovokere det eller skabe kriminalitet ved at få andre til det, siger Adam Diderichsen.
I fremstillingen af lovforslaget understreges det derfor også, at formålet udelukkende er at bekæmpe kriminalitet, ikke opfordre til grovere forbrydelser, samt at politiet ikke må friste svage sjæle til at en forbrydelse.
Kan man være hemmelig i Grønland?
Derudover er det heller ikke sikkert, at det er så let at overføre de mange års erfaringerne fra Danmark til Grønland. Hele ideen om at bruge agenter i politiets arbejde, kan nemlig have en stor udfordring. At det kan være svært at være anonym i Grønland.
Det pointerede Asii Chemnitz Narup (IA) også fra talerstolen i Inatsisartut.
- Vi er en lille befolkning, vi er så få. Hvordan vil man undgå at en agent relativt hurtigt bliver identificeret af det kriminelle miljø som agent? Anonymitet kan være en vanskelig størrelse at sikre, sagde hun.
Og det er da også en klar udfordring, anerkender politiforsker Adam Diderichsen.
- Hvis myndighederne benytter en agent, har de også et ansvar for den person, der nu er i en udsat position. Både i den periode, hvor man arbejder som agent og er del af et kriminelt miljø, men også bagefter, hvor der kan være et behov for at tage hånd om folk, så de ikke bliver udsat for hævn.
Der er bred opbakning til lovforslaget blandt partierne i Inatsisartut. Bliver forslaget vedtaget, vil det træde i kraft 1. juli 2024.
