Grooming, sextortion og politiagenter: Politikerne skal diskutere nye tiltag på justitsområdet

Efterårssamlingen i Inatsisartut er i fuld gang, og i dag på samlingens niende mødedag, er det særligt justitsområdet, der står på programmet. 

For naalakkersuisut er i gang med at opdatere lovgivningen på justitsområdet, så den er både effektiv og tidsvarende, lyder det fra naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen (IA), i begge hendes forelæggelser af lovforslag i dag. 

- Dette er i det hele taget vigtigt for retsfølelsen, men det er særlig vigtigt, når det handler om at beskytte befolkningen mod udnyttelse og overgreb, siger hun.  

Politikerne skal i alt tage stilling til otte konkrete udvidelser af kriminalloven, der i høj grad handler om børn og unge.

Flere af tiltagene tager udgangspunkt i en mere digital virkelighed, hvor internettet har gjort en række nye former for krænkende handlinger mulige. Det gælder eksempelvis grooming og sextortion.

Inatsisartut skal i dag diskutere følgende:

Grooming

Lovforslaget lægger op til at indføre en særskilt bestemmelse om grooming, som skal forstås, som at en person opbygger et tillidsforhold til et barn eller en ung med det formål at begå seksuelle overgreb mod dem.

Det gør sig gældende både med fysiske overgreb, men også digitale, eksempelvis ved at lokke barnet eller den unge til at sende nøgenbilleder eller billeder af seksuel karakter.

Blufærdighedskrænkelse af stedbørn, plejebørn og elever

Blufærdighedskrænkelse af stedbørn, plejebørn og elever skal kriminaliseres og skrives ind i den nuværende lovgiving. 

I dag er det forbudt at have seksuelle relationer til en person under 18 år, som samtidig er ens stedbarn, plejebarn eller elev. Nu skal blufærdighedskrænkelse også skrives ind i denne lov.

Sextortion

Sextortion skal også kriminaliseres. Her er der tale om sager, hvor en gerningsmand formår at afpresse en person til at udføre seksuelle handlinger på sig selv. Eksempelvis ved hjælp at trusler om at offentliggøre nøgenbilleder eller billeder af seksuel karakter.

Tilsnigelse af samleje

Lovforslaget lægger op til fremover at sidestille samleje og andet seksuelt forhold med en person, der forveksler gerningsmanden med en anden, med voldtægt.

Sidestille samleje med barn med voldtægt

Fremover skal personer over 22 år, der har en seksuel relation til et barn under 15 år, kunne dømmes for voldtægt.

I dag er den seksuelle lavalder i Grønland 15 år, og det kan være kriminelt at have et seksuelt forhold til en person under aldersgrænsen. Men fremover skærpes lovgivningen altså for personer over 22 år, så det automatisk vil blive betegnet som voldtægt. Også selvom begge parter er enige i forholdet.

Religiøse ledere

Kriminallovens bestemmelse om groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske, behandlings- eller plejemæssige afhængighed skal fremover også omfatte religiøse ledere. 

Det betyder, at religiøse ledere kan dømmes, hvis de misbruger et afhængighedsforhold mellem dem og et medlem af deres menighed til at opnå samleje eller andet seksuelt forhold.

Omdøbe pornografisk materiale

Lovforslaget lægger op til at modernisere sproget i en række af kriminalovens bestemmelser, så ”pornografisk materiale” fremover skal betegnes som ”seksuelt materiale”. Er der tale om materiale med børn under 15 år, skal det betegnes som ”overgrebsmateriale”.

Politiagenter skal have lov til opsøge kriminalitet

Udover disse syv tiltag, der alle tager udgangspunkt i seksuelle krænkelser, skal politikerne også diskutere muligheden for at tillade politiagenter i fremtiden.

Det betyder, at politiet kan benytte sig af agenter, der aktivt bidrager til, at en anden person foretager sig en kriminel handling.

Eksempelvis kan en politiagent af egen drift opsøge og henvende sig til en sælger for at købe narkotika. Som lovgivningen er i dag, vil en agent dermed tage del i en lovovertrædelse og også kunne dømmes.

Men med det nye lovforslag om agentvirksomhed, vil politiet have mulighed for at benytte sig af agenter uden risiko for lovbrud, så længe retten har godkendt metoden.  

Dermed vil Grønlands Politi have en ny mulighed for at efterforske og opklare en række forskellige lovovertrædelser, blandt andet narkokriminalitet, organiseret kriminalitet og kriminalitet på internettet.

Hvis lovforslagene vedtages, træder de i kraft 1. juli 2024.