Advokat: Idéen om en forsoningsfond skaber flere spørgsmål end gavn
Der er ikke mange rosende ord at hente hos advokat Mads Pramming, når det kommer til den danske regerings ønske om en forsoningsfond.
Ifølge advokaten, der repræsenterer kvinderne i spiralsagen, gruppen af juridisk faderløse og gruppen af adopterede fra Grønland, der alle kræver erstatning fra den danske stat, er det positivt, at den danske regering nævner økonomisk kompensation til grupper i Grønland.
Men det er svært at tyde, hvad regeringen egentlig mener med en ‘forsoningsfond’, siger han:
- Det er fuldstændig ukonkret, hvad man har tænkt sig at gøre. Så det er ret svært at sige noget om det, når det lyder til, at de (regeringen, red.) ikke engang selv ved noget om det. Det er bare en idé, de vil drøfte, siger han.
Ønsket om en forsoningsfond kom på tale i en pressemeddelelse kort tid før, at statsminister, Mette Frederiksen, onsdag i sidste uge undskyldte på vegne af Danmark til kvinderne i spiralsagen ved en markering i Nuuk.
I pressemeddelelsen udtalte Mette Frederiksen, at regeringen ønsker at etablere en forsoningsfond, der kan give individuel økonomisk godtgørelse til kvinderne i spiralsagen og “andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere”.
En idé, som statsministeren ville drøfte med formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), ved besøget i Nuuk.
Det fremgår ikke konkret, hvilke andre grupper, der kan tænkes at gøre brug af en forsoningsfond. Men lige nu kan den danske stat se frem til tre retssager med krav om erstatning fra kvinderne i spiralsagen, juridisk faderløse og adopterede.
For ukonkret
Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit kritiserede i sidste uge udmeldingen om en mulig forsoningsfond. Ifølge folketingspolitikeren skal fonden ikke være en “syltekrukke”. Derimod opfordrede hun til, at den danske regering i forbindelse med undskyldningen gav erstatning til de berørte kvinder i spiralsagen.
En opfordring, der også har lydt fra samtlige af landets partier.
Spørger man Mads Pramming emmer hele forløbet af hastværk. Ifølge ham er det ærgerligt, at den danske regering har løftet sløret for en mulig forsoningsfond uden at kunne sige mere konkret, hvad det indebærer.
- Det er klart, at når statsministeren i hu hej hast, inden hun skal til Grønland og sige undskyld, slynger ud, at man har tænkt at lave en forsoningsfond, så skaber det en hel masse spørgsmål, som forbliver ubesvarede, fordi det er så ukonkret.
Samtidig understreger han, at idéen om en forsoningsfond ikke får en direkte indflydelse på de tre sager, der nu skal for retten.
- Det tog kørte, da vi anlagde sagen, og endestationen er en retssag. Det stopper ikke, fordi man laver en forsoningsfond. Sagerne kan kun slutte på to måder. Enten ved at staten overgiver sig og betaler det, vi kræver, eller ved at vi går i retten og kæmper, siger Mads Pramming.
En tung proces
Til gengæld mener Mads Pramming, at en forsoningsfond er godt nyt for dem, der ønsker at få sin sag for retten.
Der er nemlig langt flere, som ønsker at blive en del af søgsmålet mod den danske stat i spiralsagen end de 143 kvinder, der nu har stævnet staten. Det oplyser advokaten.
- Det gode ved at lave sådan en forsoningsfond er, at alle de mennesker, der ikke er med i retssager nu, kan slippe for at skulle i retten for at få det, de har krav på.
- Det er så tungt at gå til domstolene. Det er svært, dyrt og kompliceret. Det er en dårlig model for alle dem, der har et krav, at de skal bruge domstolene til at få det krav opfyldt, siger Mads Pramming.
KNR har forelagt kritikken for statsministeriet, men det har ikke været muligt at få et interview inden deadline.
