USA har i dag en radar opsat på Pituffik (fotoet, red) til overvågning af luftrummet.

Adjunkt: Udsigt til flere amerikanske radarer i Grønland er realistisk

Hverken Naalakkersuisut, den danske regering eller Pentagon afviser nyheden om flere amerikanske radarer i Grønland. Og det giver gode muligheder for Grønland, vurderer ekspert.

Det er offentligt kendt, at USA i årevis har efterlyst et bedre overblik over aktiviteter i Arktis til vands og i luften.

Derfor er det meget realistisk med flere amerikanske radarer på grønlandsk fjeld i nærmere fremtid, siger Rasmus Leander Nielsen, adjunkt ved Ilisimatusarfik og leder af Nasiffik - Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik. 

- Der har været en kritik i flere år fra amerikansk side om, at man skal have bedre styr på overvågningen af grønlandsk territorium.

- Fremtidige amerikanske radarer (i Grønland, red.) er en meget stor sandsynlighed, siger han.

LÆS OGSÅ Ekspert om flere radarer: USA er utålmodig efter overvågning af Grønland

Det er netmediet Altinget Arktis, som i sidste uge skrev, at USA ønsker at øge overvågningen af Arktis fra Grønland for at få et bedre overblik over for eksempel russiske og kinesiske aktiviteter til søs.

Forhandlinger i gang

Hverken Naalakkersuisut, det amerikanske forsvarsministerium Pentagon eller den danske regering afviser over for KNR muligheden. 

I stedet henviser de til den hensigtserklæring, som USA sendte ud i 2018. 

Her oplyste det amerikanske forsvarsministerium, at USA ønsker at styrke sin militære fleksibilitet og årvågenhed og 'investere strategisk' i sager til både militært og civilt formål.

Det blev dengang modtaget som et tegn på, at USA ville investere i Grønlands nye lufthavne. Det er dog aldrig blevet til noget. 

I en mail til KNR skriver Forsvarsministeriet i København nu:

- Der er løbende drøftelser mellem USA, Danmark og Grønland om udmøntningen af hensigtserklæringen. Vi er stadig i en indledende fase, hvor intet er besluttet.

Naalakkersuisoq for udenrigsanligender, Vivian Motzfeldt (S), ønsker ikke at kommentere på sagen, før "forhandlingerne er afsluttede". Dog var hun i 2018, også som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, positiv over for USAs hensigtserklæring.

Derudover skriver talspersonen løjtnant Colonel Anton T. Semelroth fra det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i en mail til KNR:

- USA er fortsat forpligtet til at opfylde 2018-hensigtserklæringen om forsvarsinvesteringer i Grønland og arbejder sammen med Kongeriget Danmark for at afgøre, hvilke kapaciteter der er mest relevante for det nuværende sikkerhedsmiljø.

Fordele: Stærkere diplomati og overblik over ulovligt fiskeri

Ifølge Rasmus Leander Nielsen kan der være mange fordele for Grønland ved at få opsat flere radarer i Grønland.

For de kan i dag også give vigtig information til den almindelige befolkning og ikke bare til personer i uniform.

- Det kan hjælpe omkring fiskerikontrol, klimadata og kortlægning af andre mine-muligheder i Grønland. Det har amerikanerne også lavet en større dataindsamling på i Sydgrønland, siger han og tilføjer:

- Så der ligger nogle ting, som også kan komme de civile problemstillinger til gavn - SAR og søredning og så videre.

Det er i dag kun på Pituffik, at amerikanerne har en radar opsat. Og USA vil ifølge Iqaliku-erklæringen skulle rådføre sig med Grønland, før landet kan etablere militære anlæg andre steder i Grønland.

- Hvis der skal opstilles radarer i Sydgrønland, Østgrønland, Kangerlussuaq eller omkring Nuuk, kræver det nogle lidt andre ting, hvor man til dels godt kan sige nej, siger Rasmus Leander. 

Forrige år sagde den danske regering ja til, at USA opsætter en radar på Færøerne til at styrke overvågningen mellem Skotland og Island. Men det har vakt kritik, at Færøernes landstyre ikke først godkendte planen. Lagtingets udlandsudvalg har dog indstillet, at Færøerne siger ja til radaren.

Ifølge Leander kan Grønland godt sige nej til radarer uden for Pituffik. Men det vil give et ordentligt hak i den gode relation til USA og pirre til en utålmodighed i Washington D.C.

- I princippet kan man godt sige nej til det, og jeg er helt sikker på, at amerikanerne gerne vil have en legitim afgørelse, hvor man er med på det fra både grønlandsk og dansk side. Men der er også en tålmodighedstærskel fra amerikanerne, der mener, at det er et svagt led med overvågningen af Grønlands territorium, siger Rasmus Leander.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl