Aaja Chemnitz om afvisning i spiraludredning: Det er bekymrende

IA’s folketingspolitiker Aaja Chemnitz kræver, at fokus på menneskerettigheder bliver en del af den igangværende spiraludredning. Men det afviser den danske socialminister Sophie Løhde.
Aaja Chemnitz (IA) efterlyser en ændring af kommissoriet til spiraludredningen. Hun mener nemlig, at menneskerettigheder bør være en del af fokus i udredningen, og at udredningen bør gå helt frem til i dag. Foto © : Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
05. februar 2024 11:16

Den danske socialminister Sophie Løhde (V) afviser at inkludere fokus på menneskerettigheder og potentielle menneskerettighedskrænkelser i spiraludredningen.

Det forklarer hun i et svar til Inuit Ataqatigiits folketingspolitiker Aaja Chemnitz.

Aaja Chemnitz har stillet spørgsmål til socialministeren om, hvorfor ministeren ønsker at adskille det "faglige og objektive fokus" i udredningen fra potentielle menneskerettighedskrænkelser. Og om ministeren vil forpligtige sig til at undersøge menneskerettighedskrænkelser senere hen.

- Adskillelse er vigtigt, da der i denne uvildige udredning er fokus på at få afdækket det faktuelle og objektive grundlag.

- Når udredningen fra forskergruppen er modtaget, vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet drøfte med Departementet for Sundhed, hvilken opfølgning der er behov for i den anledning, skriver Sophie Løhde i svaret.

Den igangværende spiraludredning skal til bunds i sagen om, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Et fokus på menneskerettigheder i udredningen kan betyde, at der vil komme et overblik over, hvad det præcist er for nogle menneskerettigheder, der er overtrådt.

Og det er vigtigt, at det arbejde ikke først begynder efter, at udredningen er færdig, da det vil trække processen ud for de berørte kvinder i sagen, siger Aaja Chemnitz. 

Derfor mener hun, at svaret fra socialministeren er "bekymrende".

- Det er vigtigt, at man ikke bare ser koldt og neutralt på det historiske forløb.

- Det er vigtigt også at få afdækket, hvad det er for en beslutning, den danske stat har truffet hen over hovedet på folk uden at tage hensyn til de helt grundlæggende menneskerettigheder som retten til at bestemme over vores egen krop, siger hun.

Et fælles opråb

Som det er nu, skal forskerholdet bag spiraludredningen afdække det historiske forløb for spiralopsætninger i Grønland og for grønlandske efterskoleelever i Danmark i 1960’erne og 70’erne.

Forskerholdet skal blandt andet indsamle beretninger fra de berørte kvinder og gennemgå historiske dokumenter og kildemateriale i sagen.

Det skal den uvildige udredning afdække

  • Den historiske kontekst for den svangerskabsforebyggelsespraksis, der blev indledt i 1960’erne.
  • Beslutningsforløbet, der ledte frem til initiativet vedrørende indførelse af brug af spiraler og andre svangerskabsforebyggende metoder.
  • Den konkrete gennemførelse i Grønland og for grønlandske piger, som var indskrevet på efterskoler i Danmark.
  • Hvordan de grønlandske piger og kvinder har oplevet forløbet gennem indsamling af vidneberetninger.
  • Det retslige, administrative og sundhedsfaglige grundlag på daværende tidspunkt for opsætning af spiraler og for den øvrige svangerskabsforebyggelsespraksis i landet og for elever på efterskoler i Danmark i perioden.

Kilde: Naalakkersuisut

Men i efteråret var Grønlands Råd for Menneskerettigheder, ICC og Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge ude med et fælles opråb til politikerne om, at udredningen også skal have fokus på, hvilke menneskerettigheder der er blevet overtrådt.

Og det er et synspunkt, Aaja Chemnitz nu efterlyser.

- Vi har brug for at vide, hvad det er for nogle hensyn, man har taget til de menneskerettigheder, vi også havde dengang, som den danske stat ikke bare kan tilsidesætte og træffe hen over hovedet på os som befolkningen, siger hun.

Aaja Chemnitz, naalakkersuisut har været med til at beslutte, hvad spiraludredningen skal afdække. Vil du rette samme spørgsmål og krav til naalakkersuisut?

- Der er en løbende dialog med naalakkersuisut omkring de her ting. Det er lidt en gråzone, hvad der er grønlandsk ansvar, og hvad der er dansk ansvar. Jeg kan ikke sige så meget andet end, at det selvfølgelig er vigtigt med et menneskeretligt fokus i de her sager.

Senere spiralsager

Udover at udredningen skal have fokus på menneskerettighedskrænkelser bakker Aaja Chemnitz også op om, at udredningen går helt frem til i dag. På nuværende tidspunkt går udredningen frem til 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.

Det var også en del af opråbet fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder og ICC.

Det er nemlig kommet frem, at flere kvinder også har oplevet at få prævention uden samtykke efter 1991. I oktober sidste år oplyste Landslægeembedet, at de kender til 14 sager.

- Jeg mener, at undersøgelsen bør gå frem til i dag. Eftersom Grønland overtog sundhedsområdet, er det op til naalakkersuisut, om vi vil lave en afdækning af, hvad der skete. Det synes jeg vil være naturligt i forlængelse af, at vi også får afdækket det historiske forløb, siger Aaja Chemnitz.

Departementet for Sundhed oplyser til KNR, at der er politiske drøftelser i gang om sager om præventionsbehandling uden samtykke efter 1991, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.

Samtidig er Landslægeembedet undervejs med en rapport om sagerne, som er til orientering hos naalakkersuisut. Derefter vil der blive taget en endelig politisk stillingtaget til sagen, oplyser departementet.

Efter planen skal spiralundersøgelsen være klar i 2025.