Inuit Ataqatigiit vil inden kommunalvalget til foråret komme med et udspil om fremtiden for Grønlands byer og bygder.

Aaja Chemnitz Larsen: Vi er nødt til at tale om bostedernes fremtid

IA arbejder på et politisk udspil om byer og bygders fremtid, siger partiformand Muté B. Egede. Det sker, efter partiet modsagde folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen forrige uge.

Først sagde IA's folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen under Folketingets åbningsdebat, at svage bygder i Grønland bør 'lukkes naturligt ned'.

Men der gik under et døgn, før det blev modsagt af hendes egen partiformand, Muté B. Egede, som i en pressemeddelelse slog fast:

LÆS OGSÅ Aaja Chemnitz Larsen vil lukke bygder

- Lad mig gøre det klart for alle, at Inuit Ataqatigiit ikke har en politisk målsætning om lukning af bosteder. 

Men onsdag gentog Aaja Chemnitz Larsen sit budskab under en tale i Folketinget - blot med en lidt anden formulering:

- Mit budskab er i dag, som det også var under åbningsdebatten: Stærke bygder skal styrkes, og bygder, der affolkes og har ringe livsgrundlag, er nødt til at have større opmærksomhed.

IA: Nødvendigt med debat om bostederne

Men hvad mener Aaja Chemnitz Larsen med "større opmærksomhed" på bygderne? Og er hun uenig med sit eget parti?

Til det sidste spørgsmål siger hun:

- Nej, det er jeg ikke. Det her er jo sådan set fakta. Der er folk, der flytter fra bygderne. Jeg har aldrig nogen sinde talt om at tvangslukke nogen bygder. 

Men med "opmærksomhed" på bygderne mener Aaja Chemnitz Larsen, at politikerne er nødt til at se på bosætningsmønstret i Grønland.

LÆS OGSÅ IA undsiger Aaja Chemnitz Larsen: Bygdelukninger går vi selvfølgelig ikke ind for

Derfor har hovedstyrelsen i IA - efter Aaja Chemnitz Larsens tale til Folketingets åbning - aftalt, at partiet arbejder på et politisk udspil om bosætningsmønstret inden kommunalvalget til april næste år. Det bekræfter Muté B. Egede.

Udspillet skal bero på en diskussion i partiet og indsamling af viden fra bygderne, siger Aaja Chemnitz Larsen.

- Det er på sin plads, at man lytter til befolkningen, at man laver en undersøgelse og har særlig opmærksomhed på de bygder, som der bliver flyttet fra. Det er dem, der er allermest udsatte i forhold til at sikre, at hjælpen er der.

Svær debat er nødvendig

I 2016 udsendte Naalakkersuisut med Kim Kielsen i spidsen Landsplanredegørelse 2016 ”Den nødvendige prioritering”.

I den stod, at kommunalbestyrelser, Naalakkersuisut og Inatsisartut skulle prioritere steder, som kan "gøres til centre for stordrift og klyngedannelse". Andre bosteder ville ikke blive prioriteret, men "få en anden udviklingshorisont i årene frem".

Redegørelsen blev dog efter kort tid efter udgivelsen trukket tilbage af Kim Kielsen selv.

Og det har ifølge Aaja Chemnitz Larsen betydet, at Naalakkersuisut "vender det blinde øje til", at borgere i nogle bygder er uden adgang til ordentlig social- og sundhedshjælp såvel som adgang til politi eller en kommunefoged.

Dermed svigter kommuner og selvstyret forpligtigelsen til, at alle borgere har adgang til velfærdsydelser - både børn, ældre og personer med handikap.

- Alle, der bor i Grønland, uanset om det er i en by eller bygd, skal vide, at der er hjælp at hente, hvis man har brug for hjælp. For eksempel hvis der er et barn, der er blevet seksuelt misbrugt, også ude i en bygd.

Ifølge formanden for IA, Muté B. Egede, kommer udspillet ikke til at anbefale bygdelukninger. Men han medgiver, at der er grund til at se på bosætningsmønstret.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt