Selv om der for et år siden trådte en ny lov i kraft i Danmark, som skal sikre hensyn til grønlandsk kultur og sprog i tvangsanbringelser af grønlandske børn, er det langt fra virkeligheden i praksis.

Det mener Tina Naamansen, der er jurist og i flere år har fulgt anbringelser af grønlandske børn i Danmark I dag er hun direktør i Sila360, som arbejder for at styrke retssikkerheden for grønlandske borgere i Danmark.

- Det er dybt bekymrende, siger hun. 

Ifølge loven, der trådte i kraft i maj sidste år, skal en særlig enhed under VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog genvurdere tvangsanbringelsessager om grønlandske børn, hvor anbringelsen bygger på psykologiske tests.

Testene er blevet kritiseret i sager med grønlandske familier, fordi de er udviklet til dansk kultur og sprog. Flere parter har advaret om, at de i værste fald kan føre til anbringelser på et forkert grundlag, når de anvendes på grønlandske familier.

Indtil videre har VISO på ét år modtaget 47 sager fra danske kommuner til gennemgang. Oprindeligt forventede enheden at skulle gennemgå 315 sager over halvandet år.

16 af sagerne er afsluttet. I to tilfælde vurderer VISO, at testene kan have ført til anbringelser på et tvivlsomt grundlag, mens de i de resterende 14 sager vurderer, at testene ikke har ført til forkerte afgørelser.

Tina Naamansen mener dog, at loven er grundlæggende forkert skruet sammen.

- Jeg har set nogle af VISOs vurderinger, og jeg mener, at de griber det forkert an. Det er ikke en ny vurdering. Det er efter min opfattelse ikke fagligt forsvarligt at vurdere tvangsanbringelser med forældrekompetenceundersøgelser alene på baggrund af sagsakter uden at tale med forældrene, siger hun. 

KNR har forelagt kritikken for den særlige enhed i VISO. De skriver i et skriftligt svar, at de ikke har mulighed for at udtale sig, da der endnu ikke er dannet en dansk regering.

På bar bund

Laila Bertelsen har ligesom Tina Naamansen fulgt de grønlandske anbringelsessager tæt.

Hun fungerer som bisidder i mange af sagerne og har derfor tæt kontakt med både familierne og kommunerne.

Det vækker især hendes undren, at VISO kun har modtaget 47 sager fra kommunerne på et år. 

Ifølge Laila Bertelsen kender hun til 17 tvangsanbringelsessager om grønlandske børn, som kommunerne ikke har sendt til VISO, selv om de ifølge loven er forpligtet til det.

- Når forvaltningerne igen og igen kan bryde loven, er det skræmmende, at der ikke findes stærkere mekanismer i lovgivningen til at beskytte de berørte borgeres retssikkerhed. De står på bar bund og har reelt meget få muligheder for at reagere. I sidste ende er det barnet, der betaler prisen, siger Laila Bertelsen. 

Ifølge loven er kommunerne selv forpligtet til at indsende sager til VISO, hvis der er anvendt forældrekompetenceundersøgelser.

Den særlige enhed i VISO har tidligere oplyst, at den har opfordret kommunerne til at sende sagerne ind.

Frivillige anbringelser bør også revurderes

Ifølge Tina Naamansen har Sila360 forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på flere faldgruber i lovgivningen.

Hun efterlyser blandt andet, at loven også kommer til at omfatte frivillige anbringelser af grønlandske børn i Danmark.

Selv om frivillige anbringelser formelt bygger på forældrenes samtykke, mener Tina Naamansen, at det er problematisk, at sagerne ikke behandles af sagsbehandlere med indsigt i grønlandske forhold.

- Vi har talt med mange forældre, og vores indtryk er, at de fleste enten bliver presset eller overtalt til at acceptere en frivillig anbringelse. Nogle får at vide, at de får mere samvær med barnet, mens andre frygter en retssag. 

- Derfor er der ofte ikke tale om et reelt informeret samtykke, når de accepterer en frivillig anbringelse, siger Tina Naamansen. 

Hun mener derfor, at frivillige anbringelser også bør omfattes af loven og behandles af fagpersoner med grønlandsk ekspertise.

Ifølge Sila360 bør loven allerede nu revurderes.

- Som minimum bør man etablere et rejsehold gerne af grønlandsktalende psykologer, jurister og socialrådgivere, som kan gennemgå sagerne og tale direkte med de grønlandske familier, siger Tina Naamansen.

Ifølge Tina Naamansen er det vigtigt, at der tages hensyn til grønlandsk børns tarv, så de ikke mister deres grønlandske identitet ved anbringelser.

Samtidig mener hun også, at der bør iværksættes flere netværksanbringelser i familierne.

KNR har forelagt kritikken for Social- og Boligministeriet. Ministeriet skriver i et skriftligt svar, at det ikke er muligt at kommentere kritikken, da regeringen er trådt tilbage.

Kritikken også blevet forelagt for Kommunernes Landsforening. De er ikke vendt tilbage inden deadline.

De grønlandske folketingsmedlemmer Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N) har også kritiseret antallet af sager, der indtil nu er blevet genbehandlet.

- Vi har hørt mange personlige beretninger og set organisationer råbe vagt i gevær. Hvad er det, der foregår, når der kun er behandlet 16 sager? Det er vi nødt til at få undersøgt nærmere. Alarmklokkerne ringer, sagde Qarsoq Høegh-Dam i sidste uge til KNR.

Begge folketingsmedlemmer oplyser, at de har henvendt sig til den fungerende danske regering for at få sagen belyst.