23.000 kilometer med hundeslæde

I 65 år har slædepatruljen Sirius nu overvåget den 16.000 kilometer lange kyststrækning i Nordøstgrønland. Patruljens vigtigste formål er at sikre rigsfællesskabets krav på det mennesketomme område.
Skrevet af Walter Turnowsky
17. marts 2015 09:48

Tre hold fra Siriuspatruljen er netop startet på deres lange forårsrejse fra det nordligste Grønland til deres base i Daneborg. I juni skal de være fremme ved målet, herefter bliver isen for usikker til slæderne.  Fra Station Nord er de sammen med deres hunde blevet fløjet ud til udgangspunkterne for deres rejser. To andre hold patruljerer på østkysten.

 

Hunde er driftssikre
14 hunde trækker den mellem 300 og 600 kilo tunge slæde de over 2.000 kilometer, som de længste rejser er på. Selv her i 2015 er hundeslæderne stadig den meste sikre måde at færdes i dette område kun få hundrede kilometer fra Nordpolen.

- I en hylende snestorm er der ikke ret meget, der kan bevæge sig udenfor, men det kan et slædehold rent faktisk.

Læs også Svært at slippe Sirius

- Hundene går ikke sådan lige i stykker, så selv i 2015 er det stadig den mest praktiske måde at patruljere på, siger chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Stig Ø. Nielsen.

 

Intet hold 6 hos Sirius

Selvom der til hver en tid er seks slædehold i Siriuspatruljen, så findes der ikke noget hold 6. I stedet for er der et hold 7.

Baggrunden er en tragisk begivenhed i 1968. Tre slædehold tog i slutningen af januar ud for at lægge depoter ud. Få kilometer fra Daneborg blev de ramt af en kraftig storm. De første to hold nåede frem til en hytte. På den sidste slæde kørte Paul Erik Mortensen alene, og han nåede ikke frem til hytten. Først efter seks dage kunne de andre hold komme ud igen.

De fandt liget af Paul Erik Mortensen under halvandet meter sne et kort stykke fra hytten.

Paul Erik Mortensen kørte på slædehold 6, og siden har der ikke været noget hold 6. Dette er det eneste døsfald i Siriuspatruljens 65-årige historie. I dag kører man ikke længere alene ud på patrulje.

En ’ny’ og ’gammel’ sammen
Siriuspatruljens år starter i juli. Her ankommer seks nyuddannede patruljefolk til deres base Daneborg. De skal nu være hjemmefra de kommende 26 måneder. Hvert af de seks slædehold består af en ’ny’ og erfaren patruljemand. Sommeren og det tidlige efterår er en travl periode, hvor bygningerne skal vedligeholdes, depoter skal lægges ud og hundene skal trænes. Og så skal tre af holdene bygge deres slæde; de andre tre hold bygger deres året efter. Hundene bliver opdrættet på Daneborg, og i alt gør næsten 100 hunde tjeneste i Siriuspatruljen.

 

To slæderejser om året
I november starter så den første slæderejse. Vinterrejsen er den kortere af turene, og her bevæger fem af Siriusholdene sig udelukkende langs med østkysten. Et hold bliver tilbage på Daneborg og skal blandt andet holde radiokontakt til de øvrigr. Alle holdene er tilbage på Daneborg den 22. december, lige tids nok til at de 12 Siriusfolk kan fejre jul sammen. I slutningen af januar starter en kort tur på nogle uger. Herefter starter de helt lange ture i begyndelsen af marts. De fleste Sirius-folk håber på, at den ene af deres ture, bliver en af de lange ture fra de nordligste Grønland. Rejserne er planlagt således, at holdene ikke kører den samme rute hvert år.

- Vi planlægger turene således, at vi kommer til at dække hele området i løbet af en periode på 4-5 år.

Læs også Siriuspatruljens fæstning

- Vi skal nå ind i de forskellige fjorde og de steder, hvor vi kan krydse inde over land, forklarer Anders Sejersen, der har ansvaret for Sirius i Arktisk Kommando.

Alt i alt bliver det til omkring 23.000 kilometer for slædeholdene i løbet af et år.

 

I kamp med tyskerne
Det væsentligste formål med Siriuspatruljen er at hævde rigsfællesskabets suverænitet over Nordøstgrønland. I begyndelsen af forrige århundrede gjorde Norge krav på området; men i 1933 besluttede den Internationale Domstol i Haag, at området hører til Danmark. Det danske synspunkt blev bakket op af de daværende grønlandske politikere.

Forudsætningen for dommen var dog, at Danmark viste vilje til at være til stede i området. Under 2. verdenskrig gik tyskerne i land i Nordøstgrønland og oprettede blandt andet en hemmelig vejrstation. Fra grønlandsk side oprettede man en slædepatrulje på 15 mand, og det kom endda til enkelte skududvekslinger med tyskerne. I foråret døde kororal Eli Knudsen i et tysk bagholdsangreb.

Læs også På besøg hos Sirius-patruljen

 

Sirius er født
Ved krigens slutning blev den nordøstgrønlandske slædepatrulje nedlagt. Men kort efter startede den kolde krig, så nu skulle suveræniteten i Nordøstgrønland hævdes over for Sovjetunionen. Så i 1950 oprettede man igen en slædepatrulje, som få år efter fik sit nuværende navn, Slædepatruljen Sirius. Den kolde krig er som bekendt for længst slut, men de seneste år har der igen været stigende fokus på sikkerhedsspørgsmål i de arktiske farvande.  

- Hævdelsen af suveræniteten er fortsat den væsentligste opgave.

- Derudover handler det om almindelig overvågning af området, og så er Sirius desuden politimyndighed i området, siger chefen for Arktisk Kommando, Stig Ø. Nielsen.

Dette sker ikke, fordi området ligefrem er plaget af høj kriminalitet. Det handler om kontrol af ekspeditioner og krydstogtsskibe, der besøger området.

Som en lille ekstraopgave foretager Sirius-folkene også optællinger af dyr. Dermed er der en oversigt over udviklingen i bestandene af blandt andet isbjørne, ulve og moskus, der strækker sig over flere årtier.