Siriuspatruljens fæstning

Vinden hyler rundt om tårnet på Daneborg. Lige uden for vinduet er der to kugler, der ligger rullet sammen. Det er to af hvalpene, den tredje springer glad omkring, tilsyneladende uanfægtet af den bidende vind. Pludselig kommer en formummet skikkelse stampende igennem den fygende sne. Morten Pedersen og hans makker Nicolai Windelborg har arbejdet i den isnende kulde i flere timer.

Problemknusere

Den lille Twin Otter-flyvemaskine er landet sidst på eftermiddagen. Nu skal den sikres mod stormen, og der skal fyldes brændstof på. Men der er noget, der driller.

Strømforsyningen hen til flyet fungerer ikke, og det har de kæmpet med i en rum tid sammen med de islandske piloter. Det eneste alternativ er at trække strømmen fra pumpestationen.

- Det er jeg lidt bekymret for. Det er ikke så godt, hvis strømme ryger der, siger Morten Petersen uden dog at virke voldsomt stresset af den grund.

Om vinteren producerer Daneborg selv drikkevand fra havvandet. Går strømmen til den, så skal det pludselig gå stærkt. Ellers er stationen uden vandforsyning. Det kommer dog til at fungere, både flyet og pumpestationen har strøm.

- Der er altid masser at se til, siger Nicolai Windelborg til KNR.

Det er hverdag for Siriusfolkene på Daneborg, at der er små og store problemer, der skal løses. Generatorer, der skal repareres; oliefyr, der sætter ud; døråbninger, som skal graves fri af den meterhøje fygesne. Det arktiske klima er hårdt ved udstyret.

Læs også Storm og strejke rammer åbning af forskningsstation

Gnistholdet

Morten Petersen og Nicolai Windelborg udgør lige nu det slædehold, der skal holde skansen på Daneborg. De to er alene om at drive stationen. To af de andre hold er allerede på slæderejse, de øvrig tre venter på at blive fløjet ud fra Station Nord.

Til de vigtige opgaver for de to på Daneborg hører også den daglige kontakt til slædeholdende. Hver aften klokken otte bliver alle hold kaldt på radioen. Deraf kommer også stationsholdets kælenavn, 'Gnistholdet'.

- Vi taler altid om, hvad deres position er og holder øje med, om de følger deres planlagte rute, siger Morten Pedersen, der samtidig er leder af Sirius.

Det daglige kald har desuden en vigtig social funktion.

- Det er dagens højdepunkt for slædeholdene. Vi læser mails op fra familien derhjemme, og vi har også altid et lille sjovt indslag eller to, forklarer Morten Petersen.

- På et tidspunkt har man ligesom uddebatteret alle emner, når man er så lang tid alene sammen med sin makker. Så vi prøver altid at give dem lidt at tale om, siger den erfarne Sirius-mand.

12 mand og en station

Forårets slæderejser er de lange ture. De tre af holdene starter i begyndelsen af marts fra tre forskellige positioner i Nordgrønland, og i juni når de efter planen frem til Daneborg. Hjemmebasen byder på ren luksus sammenlignet med slæderejsen.

Ud over naturligvis bløde senge, så er der både hjemmebiograf, motionsrum og tv, samt et særdeles velassorteret køkken. Betingelsen er dog stadig, at Siriusfolkene selv på skift laver maden.

Alle seks hold er samlet her i de perioder, hvor de ikke er på slæderejse. Det er her, de har deres base, og det er her, de forbereder sig på slæderejsen. Det er her, de fejrer jul og nytår. En ikke uvæsentlig del af forberedelserne er, at hvert hold bygger sin egen slæde.

- Når man selv har bygget slæden, så kender man slæden 100 procent, og man er i stand til at reparere den selv, forklarer Nicolai Windelborg.

Læs også Grønlands nordligste forskningsstation klar til indvielse

"Dyrlæge og læge"

Færdigheder som tømrer er blot en af de mange, som Siriusfolkene skal beherske. De skal også kunne fungere som dyrlæge. På Daneborg er der en lille dyrlægestation, hvor tilskadekomne hunde kan blive behandlet.

- Vi skal kunne klare alt. Det er lige fra tandproblemer til at sy dybe flænger, når de er oppe at slås. Et brækket ben skal vi også kunne klare, siger Nicolai Windelborg.

I mere komplicerede tilfælde kan de få telefonisk hjælp fra en dyrlæge i Danmark.

Undervejs på slæderejsen er det også helt almindeligt, at der er en hund, der skal lappes sammen.

Og skulle uheldet være ude, så skal man selvfølgelig også hjælpe sin makker. Forrige vinter brækkede en af Siriusfolkene benet lige uden for Daneborg. Kammeraterne satte benet på plads og lagde gips på, inden han kunne flyves ud til Island.

Hundene

Hvis man kan betegne Daneborg, som den faste base for Siriusfolkene, så man kalde det for hjemstavnen for deres hunde. Det er her på stationen de stærke og udholdende dyr bliver opdrættet. En database holder præcist styr på de omkring 100 slædehunde, der gør tjeneste i forsvarets nordligste forpost.

- Vi skal være omhyggelige, så vi undgår indavl, siger Nicolai Windelborg.

Han skal lige bringe de tre hvalpe over i det såkaldte vappehus. De næste par dage får de små lov til at opholde sig i varmen, mens stormen raser udenfor.