VIDEO Svært at slippe Sirius

Ansøgningsskemaet til Siriuspatruljen burde muligvis forsynes med en advarsel. For har man en gang kørt med patruljen, så er der en ganske stor risiko for, at man vender tilbage.
Skrevet af Walter Turnowsky
06. marts 2015 10:55

Udenfor forsvarets post i Mestersvig hilser tre vennesæle hunde på den besøgende. Når man klapper dem, får man dog hurtigt en fornemmelse af, at der er tale om stærke dyr. Og fornemmelsen er korrekt, de tre har nemlig trukket flere hundrede kilo tunge slæder igennem den vidtstrakte nordøstgrønlandske naturpark.

Efter det hårde arbejde for Siriuspatruljen, kan de nu nyde en mindre anstrengende tilværelse som bjørnevagt ved Mestersvig.

Og hundene er ikke de eneste her på stationen, der tidligere har gjort tjeneste i Sirius.

Læs også Siriuspatruljens fæstning

Fakta om Sirius-patruljen

  • Seks slædehold á to personer
  • 14 hunde i hvert spand

  • Overvåger den nordøstgrønlandske nationalpark

  • Hjemstedet er Daneborg. Her slutter samtlige slæderejser

  • Efterårsrejse i november-december. Holdene patruljerer østkysten af nationalparken

  • Forårsrejse fra marts til juni. Tre hold tager den lange tur fra forskellige steder helt i nord til Daneborg. To hold rejser på østkysten

  • Et hold forbliver på Daneborg. Det holder stationen åben og har dagligt radiokontakt til de øvrige fem hold

  • En tjenesteperiode varer to år. Hvert år skiftes halvdelen af holdet, således at hvert slædehold altid består en 'ny' og en 'gammel'

Naturoplevelsen trækker

Michael Kristensen er netop startet som ny mand på Mestersvig; men ny i Grønland, det er han ikke.

- Jeg er kørt hundepatrulje over på Sirius, og så kunne jeg ikke rigtig slippe det. Og så bød muligheden sig med at få et år her, fortæller han til KNR.

Det er oplevelserne i den storslåede natur, der trækker i ham.

- Det fanger en, det her rå og barske miljø, hvor alt, hvad man gør, har en eller anden form for konsekvens lige meget, hvad vi laver.

 

Gengangerne

Michael er langt fra det eneste tidligere medlem af Sirius-patruljen, der vender tilbage. I Daneborg nogle hundrede kilometer nordpå møder vi Morten Petersen. Han er den nuværende leder af Sirius. Han kørte de to obligatoriske år med Sirius. Efter et år i Danmark er også han vendt tilbage.

- Det trak i mig, så jeg tog et år mere, nu som leder, siger han.

Netop nu har Daneborg besøg af Anders Sejersen, som er leder af landoperationerne i Arktisk Kommando. Han har det overordnede ansvar for Sirius og planlægget blandt andet, hvilke ruter patruljerne skal følge. Og rigtig gættet, også Anders Sejersen er tidligere Sirius-mand, også han snuppede liiige et år ekstra med patruljen, inden han nu er begyndt at arbejde i den mere overordnede stilling i Nuuk.

Læs også På besøg hos Sirius-patruljen

Kammeratskab

Gensynet med Daneborg og især med Sirius-folkene er tydeligvis glædeligt. Snakken om minderne fra Sirius går livligt ved middagsbordet. Netop fællesskabet Sirius-folkene imellem er en anden af de ting, der lokker folk tilbage.

Lederen af Arktisk Kommando, generalmajor Stig Ø. Nielsen, kan genkende billedet med Siriusfolkene, der vender tilbage.

- Jeg tror, det er en kombination af oplevelsen af at være et med naturen, kammeratskabet og samværet med hundene, vurderer han.

Michael Kristensen glæder sig til at møde patruljeholdene, når de passerer igennem Mestersvig.

- Jeg glæder mig til at møde de forskellige mennesker. Der er nok en særlig mentalitet blandt de folk fra forsvaret, der er her på østkysten siger han.

 

En godartet smitte

Ved snakken omkring middagsbordet i Daneborg kommer det hurtigt frem, at Morten Petersen og Anders Sejersen så langt fra er dem, der har været hårdest ramt af Sirius-smitten.

De kan berette om en, der vendte tilbage flere gange og endte med at tjene i alt fem år for Sirius. Eller var det endda seks år?

Tilbage på Mestersvig vil heller ikke Michael Kristensen love, at det var sidste gang i Grønland.

- Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, for sidste gang, sagde jeg, at det var sidste gang på Grønland. Nu er jeg alligevel vendt tilbage, så jeg vil ikke afvise, at der kan blive en gang mere, slutter han.