Medie: 20-årig kvindes ID-kort fundet på Polar Nanoq

Birna
Skrevet af Karsten Sommer
24. januar 2017 09:49

Islandsk politi har fundet Birna Brjansdottirs identitetskort i en skraldespand ombord på Polar Nanoq-trawleren.

Det skriver den islandske statsradio RUV ifølge avisen Morgunbladid.

Samtidig rapporterer RUV, at overvågningsvideoer viser de to sigtede grønlandske mænd ankomme i deres røde udlejlingsbil til  Polar Nanoq mellem klokken 6 og 7 om morgenen, den dag hvor Birna forsvandt.

Lidt efter går den ene ombord på trawleren, mens den anden mand kører bort i bilen, og først vender tilbage flere timer efter.

De to sigtede har siddet i isolation siden weekenden. Tirsdag vil de to mænd igen blive afhørt af islandsk politi. Det sker ifølge Morgunbladid på grønlandsk via en tolk.

Opdatering klokken 13.36: Politiet i Reykjavik oplyser til KNR, at de ikke kan bekræfte, at Birna Brjansdottirs identitetskort er fundet ombord på Polar Nanoq.

LÆS OGSÅ Polar Seafood donerer 100.000 kroner til beredskab