Vittus Qujaukitsoq: Økonomisk Råds seminar gav vigtig viden

Efter planen får Grønland to nye atlantlufthavne i 2023, og lørdag bliver der derfor holdt seminar om, hvordan landet få mest ud af den ændret lufthavnsstruktur.
Skrevet af Jonas Fievé
21. januar 2019 12:12

En af deltagerne var naalakkersuisoq for finanser, som ikke selv var i tvivl om, at Grønlands Økonomiske Råd seminar havde givet ham vigtig viden, som han kan bruge i det videre forløb.     

- Jeg havde både fået indspark og stof til eftertanke med hensyn til de erfaringer, som der er udefra, men også i forhold til nogen scenarier i forhold til vores infrastruktur projekter, siger Vittus Qujaukitsoq.

På lørdagens seminar bliver der holdt en række oplæg om, hvordan man kan udnytte den ændrede infrastruktur til at udvikle det grønlandske samfund.

LÆS OGSÅ Hvordan høster vi gevinsterne af de nye lufthavne

Blandt andet præsenterede Avannaata Kommunia deres planer for, hvordan de med udgangspunkt i en længere landingsbane i Ilulissat vil udvikle turismen i hele kommunen.

Vittus Qujaukitsoq er derfor optimistisk når det kommer til, at hele det grønlandske samfund nok skal få gavn af lufthavnene.

- Jeg er jo optimist af natur, så jeg har kun gode forventninger til, hvad lufthavnene kan bidrage til. Både i forhold til infrastrukturen men også i forhold til de afledte effekter, der kommer i forhold til turisme og resten af erhvervslivet generelt, siger naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq til KNR.

LÆS OGSÅ Kalaallit Airports begynder projektering i Qaqortoq