KNAPK kræver en kulegravning af pels-virksomheden Great Greenland.
Fangerorganisationen mener blandt andet, at for få af hjemmestyrets tilskuds-kroner ryger ud til fangerne. Derfor vil de have indblik i, hvad der sker med pengene.
- Vi vil gerne have gennemsigtighed, ligefra servicekontrakt og råvarekøb til gavning og salg, siger direktør i KNAPK, John Biilmann.
KNAPK er også sikre på, at skind-indhandling i Grønland kunne være en overskudsforretning, så derfor kunne de godt tænke sig at få større indblik i regnskaberne fra hele Great Greenland-virksomheden – fra skindene bliver indhandlet i den ene ende til eksempelvis en pels bliver solgt i den anden ende.