Sprognævn: Hvis grønlandsk skal blive embedsmændenes sprog, kræver det penge og ansatte
En del af ambitionerne i koalitionsaftalen mellem IA og Siumut er, at det grønlandske sprog skal være det dominerende i selvstyret.
Det skal altså være det sprog, som embedsmændene bruger - i dag er dansk det dominerende sprog i departementerne.
Men hvis den ambition skal blive til virkelighed, bør der arbejdes med de utallige fagudtryk, som det grønlandske sprog mangler, lyder opfordringen fra grønlandske sprogeksperter.
Formanden for Sprognævnet, Mariia Simonsen, bakker op.
Sprognævnet har til opgave at:
1) Følge det grønlandske sprogs udvikling, herunder indsamle og registrere nye grønlandske ord, former, vendinger og fremmedord
2) Danne autoritative grønlandske betegnelser for importord (afløsningsord)
3) Godkende fagterminologi, herunder enkelte fagudtryk og vendinger inden for et bestemt fagområde
4) Godkende fornavne af grønlandsk oprindelse
5) Fastlægge den officielle grønlandske retskrivning
6) Rådgive, vejlede og oplyse myndigheder og offentligheden om det grønlandske sprog og om brugen af nye udenlandske ord og navne
7) Samarbejde med Grønlands Stednavnenævn, myndigheder, institutioner m.v.
8) Samarbejde med tilsvarende organer i andre lande.
Kilde: Lovgivning.gl
- Det er helt på sin plads at komme med den opfordring. Det grønlandske sprog har ikke fulgt med på rigtig mange fronter, når det gælder fagudtryk, især indenfor uddannelsesområdet.
Hun understreger at det tager tid at arbejde med fagsprog.
Fagudtrykkene skal først forstås. Derefter skal der laves et grønlandsk udtryk, og det er en stor udfordring, siger Mariia Simonsen.
I dag findes der kun to akademikere, som har kendskab til grundlaget for og metoder til at lave fagudtryk. Hvis det grønlandske sprog skal have en fremtid, skal der gøres noget drastisk, siger hun.
- Vi må investere i sproget, derfor må vi poste penge, kræfter og uddannelse i det.
Fem medlemmer i Sprognævnet
Det er Sprognævnet, som skal godkende alle fagord.
Nævnet har fem medlemmer som udpeges af Naalakkersuisut for fire år ad gangen.
Medlemmerne udpeges efter indstilling fra Grønlands Landsbibliotek, Grønlands Forfatterforening, journalisternes fagforening og den faglige organisation for tolke og oversættere.
Sprognævnet skal tilsammen repræsentere sprogfaglig, samfundsfaglig og kulturel viden, og det er et krav, at medlemmerne er fastboende i landet.
LÆS OGSÅ Grønlandske sprogeksperter savner nye ord: Vi mangler fagudtryk der passer til i dag
Ifølge Oqaasileriffiks årsrapporter har Sprognævnet godkendt 653 fagudtryk i 2021, 121 i 2020 og 45 i 2019.
Godkendte grønlandske fagudtryk kan ses på Oqaasileriffiks hjemmeside.
Der mangler nemlig grønlandske fagudtryk for eksempel indenfor administration, økonomi og jura, siger Carl Christian Olsen og Arnaq Grove.
Oqaasileriffik varetager sekretariatsfunktionerne for Sprognævnet.
