AVIS: Vittus ønsker mere grønlandsk udenrigspolitik

Grønlands udenrigspolitiske interesser varetages ikke godt nok, som det er i dag, men det bliver der ændret ved, når Grønland får sin egen forfatning som selvstændig stat.
Foto © : Pernille Ingebrigtsen/Arctic Frontiers 2016
Skrevet af Jonas Fievé
14. december 2016 06:40

Sådan lyder det fra Vittus Qujaukitsoq i et interview i dagens udgave af AG.

- Når vi bliver en selvstændig stat, vil der på en række områder skulle genforhandles aftaler og findes nye rammer for vores placering internationalt, udtaler naalakkersuisoq for udenrigsanliggender i avisen.

Læs også Kim Kielsen afviser udmeldelse af Rigsfællesskabet

Ved en fremtidig selvstændighed overtages de forpligtigelser, som der allerede er indgået, skriver AG.  

Men Vittus Qujaukitsoq slår fast, at når Grønland som en selvstændig stat selv skal indgå aftaler, vil det fremadrettet altid være grønlandske interesser, som vil blive varetaget og forsvaret, udtaler han til avisen AG.

LÆS OGSÅ Vittus’ kritik vækker undren på Christiansborg

Tirsdag langede naalakkersuisoq for udenrigsanliggender ud efter den danske regering, som han beskyldte for at ignorere Grønlands ønsker om mere selvbestemmelse i blandt andet udenrigspolitikken.

LÆS OGSÅ Man opnår ikke respekt ved at skælde ud

LÆS OGSÅ Først bekymret når kritikken kommer fra Kielsen

LÆS OGSÅ Danmarks arrogance er altødelæggende