Færøske folketingsmedlemmer: - Vi taler dansk i danskernes parlament
En fin og respektfult gestus - men ikke vigtigt for Færøerne.
Sådan lyder reaktionerne fra de to færøske folketingsmedlemmer, Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin) og Anna Falkenberg (Sambandspartiet) på meldingen om, at grønlandsk og færøsk nu må blive talt i Folketinget og de politiske udvalg på Christiansborg.
- Det er jo et resultat af en diskussion, som har været meget mellem Grønland og Danmark. Og jeg ser det som en gestus, hvor man kommer hinanden i møde, siger Sjúrður Skaale.
Men for ham og hans vælgere er beslutningen ikke vigtig.
- Vi ser Folketinget som danskernes parlament og Lagtinget som Færøernes parlament. At man taler dansk i danskernes parlament har jeg ikke nogen problemer med, og jeg vil ikke stille som krav, at man skal kunne tale færøsk med oversættelse.
Ifølge Sjúrður Skaale viser lovbehandlingen i Folketinget desuden, at politikerne her først og fremmest har fokus på Danmark og ikke kongerigets andre lande.
- Jeg har siddet i Folketinget siden 2011, og vi har aldrig vedtaget en lov her, som er blevet sat i kraft direkte for Færøerne.
Dansk er ikke en udfordring på Færøerne
På Færøerne er dansk officielt landets andetsprog ligesom i Grønland. Men modsat herhjemme taler og forstår alle færinger med meget få undtagelser dansk.
I Færøernes Lagting sker der heller ikke oversættelser, hverken mellem færøsk og dansk eller andre sprog, oplyser Lagtingets direktør, Johnhard Klettheyggj, til KNR, også selv om dansk må anvendes i offentlige anliggender. Men alle nuværende politikere i Lagtinget forstår færøsk.
Men grønlandsk tilhører en hel anden sprogstamme end færøsk og dansk, som på mange områder ligner hinanden.
Og det ser Folketingets ledelse, kaldet Præsidiet, også ud til at have erkendt. I hvert fald meddelte det blandt andet i sidste uge, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer nu kan tale grønlandsk og færøsk i Folketinget.
Det kan ske, hvis de bagefter oversætter talen mundtligt til dansk eller forinden har fået talen skriftligt oversat.
Faktisk har der aldrig været et forbud mod at andet end dansk i Folketinget.
Men med Aki-Matilda Høegh-Dams tale på grønlandsk i Folketinget i maj kom der fokus på, at man i Grønland bruger store beløb på oversættelser og tolkning mellem grønlandsk og dansk i den offentlige administration og det politiske system.
Men i Folketinget har det ind til nu været selvsagt, at alle taler og dokumenter er på dansk.
Politiker: Det er lettest at tale på dansk
Det færøske folketingsmedlem Anna Falkenberg fra Sambandspartiet støtter også den nye sprogpolitik.
- Jeg synes, det er rigtig fint, at der er kommet nogle formaliserede rammer, vi som nordatlantiske folketingsmedlemmer har. Så jeg synes det er en god beslutning og en rigtig beslutning.
Men hun har ikke tænkt sig at gøre brug af muligheden for at tale og få oversat færøsk i sit arbejde på Christiansborg.
- Jeg føler mig meget komfortabel i det danske sprog og ønsker så vidt muligt at opretholde den danske dialog med de folketingsmedlemmer, jeg sidder i salen og udvalg med. Og det føler jeg, at jeg kan gøre det bedst ved at tale dansk, siger Anna Falkenberg.
Hun vil dog ikke udelukke, at det kan blive relevant for fremtidige færøske folketingspolitikere at kunne tale deres modersmål på Christiansborg.
Faktisk har hendes kollega, Sjúrður Skaale, af og til talt lidt færøsk i sine taler på Christiansborg, hvis en særlig pointe blev tydeligere ved at sige det på modersmålet.
- Det har jeg faktisk gjort uden at have fået lov til det. Og det kan være, jeg kommer til at gøre det nogle gange i fremtiden også - nu med ekstra taletid.
Han har dog ikke taget stilling til, om han vil holde sin tale på færøsk under åbningsdebatten torsdag i næste uge og derefter selv oversætte den til dansk.
Suppleant for Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut, Markus E. Olsen, har ved flere lejligheder meddelt, at han ønsker at tale grønlandsk i Folketinget.
