IA og Siumut er ikke tilfreds med tolkeordning
Nu bliver det muligt for folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne at tale grønlandsk eller færøsk fra Folketingets talerstol.
Det har et flertal i Folketingets Præsidium meldt ud i en pressemeddelelse.
Folketingsmedlemmerne er givet ekstra taletid, så de selv kan oversætte deres tale til dansk.
Tolkeordningen kommer efter Siumuts folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam under en debat insisterede på at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol.
Grønlands andet folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit er glad for den nye mulighed for tolkning, men hun er alligevel ikke helt tilfreds.
- På den lange bane skal der tolkning på et andet niveau med en tolkeboks indbygget i salen. For vi vil på sigt opleve, at vores kollegaer fra Grønland udelukkende taler grønlandsk, siger Aaja Chemnitz til KNR.
Markus E. Olsen, som skal være suppleant i Folketinget for Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam, er heller ikke tilfreds med afgørelsen.
- Det er ikke en løsning, at jeg selv skal oversætte på talerstolen. Det vil sige, at jeg kommer til at lave dobbelt arbejde. Vi har i forvejen nok af, at vi hele tiden laver dobbelt arbejde i Grønland, derfor er det meget bedre, hvis mit sprog oversættes med det samme, siger han til KNR.
Ifølge ham er det mangel på respekt for de grønlandske folkevalgte i Folketinget, at der ikke arrangeres simultantolkning i Folketingsalen.
- Grønlandske politikere er altså valgt ind som politikere og ikke som tolke. Tolkning er et helt erhverv for sig selv. Kom ind i kampen Danmark, siger Markus E. Olsen.
Koster 200 millioner kroner årligt
I juni kom det frem, at hvis Folketinget kopierer tolkemodellen, der anvendes i Inatsisartut, vil det koste mindst 200 millioner kroner årligt.
Aaja Chemnitz vil som sagt have simultantolkning i Folketinget.
Er de 200 millioner kroner pengene værd?
- Jeg synes, hvis man kan tage hensyn til personer, der har et handicap inde i Folketingssalen, så kan man også bygge nogle tolkebokse, så der kan tolkes på alle Rigsfællesskabets sprog. Det ser jeg ikke det store problem i, siger hun.
Der er vel forskel på at have et handicap og ikke at kunne tale et sprog?
- Nej. Jeg synes faktisk, det er at tage hensyn til, at hele samfundet skal repræsenteres. Det synes jeg, at folkestyret må være et udtryk for. Derfor synes jeg også, at hvis der er et behov for at kunne tale grønlandsk, færøsk eller dansk, så skal der selvfølgelig også tages hensyn til det, siger hun.
Udover ekstra taletid laves der også skriftlige redegørelser på grønlandsk og færøsk fra årligt tilbagevendende debatter, der vedrører grønlandske og færøske forhold.
Folketingmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne vil også hver især få tilbudt ekstra midler til at ansætte deres egen tolk. Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad det vil koste.
Derudover vil Folketinget lave et kursus i Grønland og Færøernes historie, politik og sprog til andre folketingsmedlemmer.
KNR arbejder på at få en kommentar fra Aki-Matilda Høegh-Dam.
