Aaja: Vi skal være åben for handel med Danmark

- Vi skal pakke modstanden mod et erhvervssamarbejde med Danmark væk, siger folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA). Hun kritiserer folketingskandidat Kuno Fenckers (PN) ambition om, Grønland skal løsne sig langt mere fra handlen med Danmark.
25. marts 2019 14:50

- Jeg deler simpelthen ikke holdning med dem, der mener, at pengene fosser ud af Grønland, og at Danmark tjener hele profitten, lyder det fra Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit.

Udmeldingen kommer, efter erhvervsmanden Kuno Fencker i sidste uge meddelte, at han stiller op til Folketinget for Parti Naleraq.

LÆS OGSÅ Tidligere RAL-formand vil i Folketinget

Hans ambition er at skabe større handelsfrihed for Grønland og gøre landet mere fri fra samhandlen med Danmark.

Over for Sermitsiaq.AG siger Kuno Fencker, at det gamle handelsmonopol, Kongelige Grønlandske Handel (KGH), helt frem til i dag har været med til indskrænke Grønlands handelsmuligheder med andre lande.

Aaja Chemnitz Larsen deler ønsket om flere frihandelsaftaler, men mener, at det er en ’offertankegang’ at give

Danmark skylden for manglende frihandel til Grønland.

- Vi skal af med den tankegang og tværtimod komme ind i kampen om at skabe vækst i vores land ved at samarbejde med andre lande, både Danmark og andre interessante markeder, siger hun.

LÆS OGSÅ Naleraq er klar med den første folketingskandidat