Løkke: Vi skal forny rigsfællesskabet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil være med til at modernisere rigsfællesskabet.
Det årlige rigsmøde i 2017 blev holdt på den danske ø, Christiansø. Her er det formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og lagmand Aksel V. Johannesen. Foto © : Namminersorlutik Oqartussat
12. marts 2018 07:10

Det meddelte han på et landsmøde hos Venstres færøske søsterparti, Sambandspartiet, lørdag, skriver Sermitsiaq.AG.

Danmark, Færøerne og Grønland er i fællesskab ved at se på, om man kan lave forandringer i den interne samarbejdsaftale – den såkaldte DFG-ordning.

LÆS OGSÅ Løkke afviser free association-model for Grønland

På landsmødet påpegede Løkke, at der i dag kan være modstridende interesser i rigsfællesskabet, men at de kan løses ved hjælp af samarbejde imellem landene uden at nedlægge rigsfællesskabet.

Og i det arbejde er der brug for Sambandspartiet.

- Det kan vi ikke gøre alene. Sambandspartiet spiller en stor rolle i at modernisere rigsfællesskabet, sagde Lars Løkke Rasmussen.

LÆS OGSÅ Vi arbejder på at opdatere grønlandsk lovgivning inden valg

Sambandspartiet sidder i dag i opposition på Færøerne og er det eneste parti i Lagtinget, som fortsat ønsker at bevare rigsfællesskabet.

Partiet har heller ikke givet deres støtte til udkastet til en færøsk forfatning, som Landsstyret ønsker en folkeafstemning om.