Foto: Claus Boesen/Flickr Creative Commons

Løkke afviser free association-model for Grønland

En free association-model mellem Grønland og Danmark vil være et skalkeskjul for selvstændighed, mener statsministeren.

I flere år har en række grønlandske politikere talt varmt om at erstatte Grønlands Selvstyrelov med en såkaldt free association-aftale med Danmark.

Modellen eksisterer flere steder i verden, hvor især mindre ø-stater er tilknyttet en større nation, i flere tilfælde en tidligere kolonimagt, der fortsat yder forsvarsbeskyttelse og giver fri adgang til en række områder på fastlandet som for eksempel uddannelse og sundhedshjælp.

Det sker, uden at ø-staten er begrænset i sin aktivitet med andre lande.

LÆS OGSÅ Aleqa vil have Free Association-aftale

Men den model har ingen udsigter for Grønland, set fra Statsministeriet. Det slog Lars Løkke Rasmussen fast fredag under en debat i Folketinget om Grønlands selvstændighed.

- Det er jo på en eller anden måde et skalkeskjul for en debat omkring selvstændighed, fordi free association er jo en association mellem frie, selvstændige stater. Så det er jo et perspektiv, der eventuelt kunne vise sig oven på en beslutning om selvstændighed, sagde han.

Løkke: Vælg mellem Rigsfællesskab eller enormt velstandstab

Svaret kom på et spørgsmål fra Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqagitiit (IA).

Foreløbig har det været politikere som bl.a. naalakkersuisoq Doris Jakobsen og løsgænger i Folketinget, Aleqa Hammond, som har forslået modellem.

Aaja Chemnitz Larsen påpegede, at IA ikke nødvendigvis støtter en free association-model, men at hun var nysgerrig efter statsministerens mening om modellen for Grønland.

- Hvis man skal sætte det lidt på spidsen, kunne man sige, at man godt kunne udskifte ’label’et (mærket, red.) omkring selvstyret med ’free association’ og lave en ny, politisk aftale, hvor der er en større grad af selvstændighed, men hvor du har forskellige områder, som Danmark stadig varetager på vegne af Grønland.

LÆS OGSÅ Selvstændighed stopper dansk hjælp til Grønland

Men ifølge Løkke er det en model, der først kan komme på tale, efter Grønland har erklæret sig selvstændig.

Og statsministeren har flere gange, inklusiv under debatten fredag, gjort klart, at Grønland må vælge mellem to veje:

Enten forbliver landet i et rigsfællesskab med Danmark, hvor bloktilskuddet fortsætter i henhold til Selvstyreloven, og hvor områder som forsvar, udenrig- og sikkerhedspolitik, valuta og højesteret ikke kan hjemtages.

Eller også erklærer Grønland sig for selvstændig og hjemtager de godt 30 områder, som Danmark fortsat er myndighed for i Grønland og vinker farvel til bloktilskuddet.

LÆS OGSÅ Forfatningskommissionen har genoptaget arbejdet

Men da godt 55 procent af landskassens budget er dækket af bloktilskuddet, tegner den økonomiske vej i Grønland ikke til, at selvstændighed er mulig i nær fremtid uden store konsekvenser, påpegede statsministeren.

- Situationen er jo lige nu den - for at skære det til - at enten må man acceptere et enormt velstandstab som fri og selvstændig nation. Eller også er der i hvert fald en række beslutninger, der skal træffes om ting, der skal ændre sig i realøkonomien, inden man kommer derhen og kan effektuere en sådan beslutning, sagde Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen.

LÆS OGSÅ DF vil have Folketinget til at udtrykke kritik af Grønland

 

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt