Vi sejler efter søkort fra 60'erne på østkysten

Selvom vi netop har bevæget os ind i 2024, og vi bliver mere og mere afhængig af internet og IT, så er der et domæne, hvor den digitale verden endnu ikke råder – nemlig til havs.

Faktisk sejler man på hele Grønlands østkyst efter kort helt tilbage fra 1960’erne – og der er altså sket meget til søs siden da.

Derfor er det heller ikke altid, man bare kan styre blindt efter kortene – faktisk kan det nogle gange gå rigtigt galt, når man sætter sin lid til GPS. Det fortæller Jeppe Strandsbjerg, der er lektor på Afdeling for Arktisk Samfundsvidenskab & Økonomi på Ilisimatusarfik:

- Det er nogle ældre kort, som er baseret på gamle opmålinger. Problemet med præcision i kortene er opstået, efter vi er gået over til GPS-sejlads. For sejler du efter GPS-koordinater, så rammer du altså ikke det sted, du tror – og vi taler om mange kilometers forskel.

Selvom man har sejlet i århundreder uden kort her nordpå, så er vi med tiden blevet mere afhængige af kort, når vi er til havs. Og derfor er det et stort problem, når der ikke er kort at navigere efter, siger Jeppe Strandsbjerg:

- Nordboerne sejlede fra Norge til Færøerne, til Island og til Grønland uden at have kort. Så man kan godt navigere uden kort. Men vi har vænnet os til at sejle efter kort, siger han og fortsætter:                   

- Og hvis farvandene er farlige – hvis der er skær – så er det vigtigt at kunne sejle efter kort. Man kan godt sejle med upræcise kort, men risikoen for ulykker er meget større.  

Ingen udsigt til opdateringer

Og det ser ikke ud til, at der lige foreløbig kommer en optegning af havet omkring Grønlands østkyst.

Det er nemlig en dyr og langsommelig affære at få optegnet havbunden og kysterne omkring Grønland.

Selvom det kan være farligt at færdes i blinde til havs – noget vi så i sommer, hvor krydstogtsskibet Ocean Explorer pludselig støtte på grund i Alpefjorden – netop på Grønlands østkyst, siger Jeppe Strandsbjerg:

- Det betyder jo alt andet end lige, at risikoen for en ulykke er meget, meget større, når man sejler uden moderne kort. Mange af krydstogtsfirmaerne vil jo gerne kunne tilbyde noget unikt, og derfor vil man gerne sejle tæt på land, hvor ingen andre er, siger han.

- Og alle dem som skal sørge for sikkerheden, tager sig jo til hovedet og siger, at I ikke skal sejle herhen. Man kan sige, at med kort kan man øge sikkerheden, men man kan også øge trafikken.

Ingen penge på kortet

Tilbage i 2009 besluttede daværende miljøminister Troels Lund Poulsen, at der skulle kort over havet omkring Grønland, så man nemmere og mere sikkert kunne navigere på de oftest usikre have omkring Grønland.  

Derfor blev der indgået en aftale mellem den danske stat og det grønlandske selvstyre om at få produceret 74 digitale søkort. Men altså kun over det sydvestlige Grønland, hvor de fleste af os bor.

Planen var, at kortene skulle ligge færdige i 2018, men på grund af en udflytning af statslige arbejdspladser i Danmark gik arbejdet i stå og blev udskudt til færdiggørelse i 2026.

Men de penge dækker altså kun optegning af den grønlandske vestkyst – og der er ikke meget, som tyder på, at der kommer flere penge til , det fortæller Jeppe Strandsbjerg:

- Der er nogle, der siger, at russerne har bedre kort over østkysten end os, fordi de har sejlet der med ubåde. Men det er selvfølgelig en anekdote. Men der ligger ikke nogen konkrete planer om at kortlægge østkysten. Men der er jo heller ikke særligt meget sejlads.

Ikke en politisk prioritering

Jeppe Strandsbjerg mener, at der simpelthen ikke er nogle politikere, som ønsker at sætte flere penge af til at finansiere kortlægningen af østkysten.

Der er nemlig kun fare forbundet ved at lade folk færdes i usikre farvande:

- Nej, jeg tror ikke der er nogen politisk vilje. Hverken i Grønland eller i Danmark. Jeg tror ikke, man er interesseret i at bruge de knappe resurser på kortlægning af østkysten. Jeg tror heller ikke, man er interesseret i at få mere sejlads der, siger han.

- Fordi hvis man har bedre kort over østkysten og for flere krydstogtskibe er man jo stadig langt væk i forhold til redningsberedskab, hvis der sker en ulykke, eller folk bliver syge. Så jeg tror egentlig dybest set, at man vil undgå at folk sejler derhen, siger han.