Tema: Anbringelser

Børnetalsmand: Vi må erkende, kommunerne ikke kan løfte børnesagerne

Tal fra Ombudsmanden viser manglende skriftlighed i anbringelsessager. Og efter flere års fagligt forfald i kommunernes forvaltninger er det på tide, at Selvstyret træder til, mener børnetalsmanden i MIO, Aviâja Egede Lynge. Ellers svigter vi børnene.
Aviâja Egede Lynge mener at landets politikere svigter børnene, ved ikke at træde i karakter og hjælpe landets forvaltninger, som ikke formår at løfte tunge børnesager.
Skrevet af Kim Hinrichsen
23. juni 2023 07:20

- Jeg sidder på ottende år og ser det samme problem, og vi går ud og siger det samme igen og igen. Det er så alvorligt et problem, at vi bliver nødt til at erkende, at kommunerne ikke kan løfte den her opgave i forhold til at følge lovgivningen og børnekonventionen.

Sådan siger børnetalsmanden i MIO Aviâja Egede Lynge om den manglende dokumentation i anbringelsessager i landets kommuner, som betyder at der heller ikke kan laves handlingsplaner for børnene.

- Det er et generelt problem, og det er noget, vi har set i mange år. Det er lovpligtigt, at barnet skal have en handlingsplan. Vi har talt om det her i rigtigt, rigtigt mange år. Alt for mange år. Og vi ved, hvilken konsekvens, det har for børnenes liv, siger hun.

Hos MIO tager de imod mange klager fra borgere, som ikke føler sig retfærdigt behandlet af kommunerne i børnesager. Og i 2023 har det nærmest udelukkende været anbringelsessager, hvor der manglede skriftlige afgørelser, som er landet på deres skrivebord.

SERIE OM ANBRINGELSESSAGER

Denne artikel er en del af KNR’s serie om mangelfuld sagsførelse i anbringelsessager. Følg med på knr.gl, i radioavisen og i Qanorooq i de kommende uger.

Læs første artikel her: Ombudsmanden: Halvdelen af alle anbringelser mangler skriftlig afgørelse

Og det er et stort problem ifølge Aviâja Egede Lynge. Langt større end de enkelte sager og den manglende skriftlighed. Udover det er brud på både loven og børnekonventionen, så er det mest af alt et svigt af børnene:

-Det her handler ikke bare om papir, kommuner, uddannelser eller ressourcer. Det handler om børns liv, og det handler om Grønlands fremtid. Alle de år hvor vi har kørt i ring betyder også, at det er børnenes – alles fremtid – vi svigter lige nu, siger Aviâja Egede Lynge og forsætter:

- Det er generationer, vi taber. Så står vi igen med de børn, som er svigtet i dag, som så kommer til at svigte deres børn. Sådan kan vi så blive ved. Så jeg tror, man er nødt til at kaste håndklædet i ringen og erkende, at man er nødt til at prøve noget helt nyt.

Selvstyret må tage styringen

Hun understreger, at det er på tide, at kommunerne indser, at de ikke selv kan løfte opgaven. I stedet foreslår hun, at man fra Selvstyrets side tager ansvaret og giver kommunerne den hjælp, de har brug for:

- En mulighed kunne være, at man oprettede en specialiseret enhed eller et center, som kan løfte de her opgaver. Som ikke er kommuneafhængig. Sådan et samarbejde kunne man måske lave gennem Selvstyret.

Ombudsmandens Undersøgelse

Ombudsmanden iværksatte i 2021 en undersøgelse af kommunernes sager om anbringelse og hjemgivelse af børn.

Ombudsmanden skriver om sin begrundelse for undersøgelsen: "Jeg har flere gange undersøgt kommunernes behandling af sager om anbringelse af børn uden for hjemmet og hjemgivelse af anbragte børn. Undersøgelserne har ofte givet mig anledning til at kritisere kommunernes sagsbehandling."

Ombudsmandens udvalgte tilfældigt Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia, som de to kommuner, som undersøgelsen skulle bygges op omkring. Ombudsmanden udvalgte dertil en række forhold til nærmere undersøgelse.

Til brug for undersøgelsen bad Ombudsmanden hver kommune om at udvælge 10 sager, hvor kommunen havde anbragt et barn uden for hjemmet i perioden 2020-2021 og 10 sager, hvor kommunen har hjemgivet et anbragt barn i perioden 2020-2021.

Der blev i alt udvalgt 30 sager til undersøgelsen. 

Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til en foreløbig udgave af rapporten for så vidt angår sagerne i de respektive kommuner.

Det kræver dog først og fremmest, at politikerne tager ansvaret på sig i første omgang og en gang for alle indser, at man ikke løser problemerne med hurtige løsninger, men at det er det lange, seje træk, som skal til:

- Jeg savner faktisk nogle politikere, som tør have et mod til at erkende det her. Som kan gå udover deres politiske dagligdag. Om man nu er kollision eller ej. Hvem der vinder valget. Jeg savner, at det begynder at handle om det, det handler om. At vi svigter børnene. Det handler faktisk om vores allesammens fremtid.