Kredsdommere råber op: Vi har desperat brug for ny lønaftale

Grovere og grovere kriminalsager, møder med tidligere dømte og pressede sagsbehandlingstider.

Det er blot nogle af de ting, som landets kredsdommere oplever. Og det bør udløse højere løn og bedre arbejdsvilkår, mener Kredsdommerforeningen Eqqartuussisoq.

Sådan lyder det i et brev til de grønlandske folketingsmedlemmer.

Kredsdommerne er fortvivlede over, at forhandlingerne om en ny lønaftale for statens tjenestemænd i Grønland er brudt sammen siden sidste år. Og for kredsdommernes vedkommende er deres overenskomst ikke blevet fornyet i 13 år.

- Fra vores forening føler vi ind i mellem, at vi bliver glemt, siger formanden for Eqqartuussisoq, Pia Hjort Andersen, i brevet til politikerne.

Forening: Hårdere arbejdsvilkår end dommere i Danmark

Kredsdommerne hører under gruppen af statens tjenestemænd i Grønland. I dag har statens tjenestemænd i Grønland en anden aftale med den danske stat end tjenestemænd, der er ansat i Danmark.

Og der er god grund til, at kredsdommerne skal have bedre løn- og arbejdsvilkår, mener kredsdommerforeningen. For vilkårene som dommer i Grønland er på en lang række områder markant hårdere end jobbet som dommer i Danmark.

For det første er der kun norminering til 12 kredsdommere i Grønland, og de skal håndtere sager inden for alle lovområder - og ikke som i Danmark, hvor mange dommere ofte har et eller få særlige lovområder som deres speciale.

- Her i Grønland har vi kredsdommere alle sagstyper, og det forventes af os, at vi hele tiden holder os opdateret på ny lovgivning og er fuldt professionelle i at kunne behandle alle typer sager, skriver formanden Pia Hjort Andersen i brevet.

I Danmark skal dommere have en kandidatuddannelse i jura, før de kan tage en tre-årig uddannelse som byretdommer. I Grønland kræver det en to-årig uddannelse ved kredsretterne at blive kredsdommer.

Men forskellen på de to uddannelser er ikke nok til at forklare lønforskellene mellem en kredsdommer i Grønland og en byretsdommer i Danmark, mener Pia Hjort Andersen.

- Vores uddannelse er meget juridisk. Den er hård, og så arbejder vi med alle sagsområder og en masse jura hver eneste dag, og vi er kompetente

Derudover oplever mange dommere herhjemme at blive konfronteret med og truet af personer, som de har været med til at dømme i en sag.

- Vi kender hinanden i vores små samfund. Derfor er vi så udsatte, at vi også kan risikere, mens vi for eksempel er sammen med vores familier i byen, at vi møder en person, som vi har dømt, eller som er blevet frataget forældremyndigheden i retten, siger Pia Hjort Andersen.

Og så rejser kredsdommerne landet rundt i arbejdet uden at optjene ekstra fridage.

Foreningen ønsker derfor at stige en lønramme, få erstatningsfridage ved tjenesterejser, en feriefrirejse hvert år og ikke hvert andet år som nu - for at nævne et udpluk. 

Derudover mener foreningen, at der er for få dommerstillinger i Nuuk og Qaasuitsoq Kredsret.

Ukendt tidshorisont for forhandlinger

Men kredsdommerne er ikke de eneste, der er stærkt fortvivlede. 

De hører nemlig sammen med resten af gruppen af statens tjenestemænd i Grønland, som siden 2020 har ventet på at få en ny lønaftale på plads.

Særligt anstaltsbetjente og politibetjente har været i fokus, men i alt er der tale om, hvad der svarer til omkring 250 fuldtidsstillinger. 

Siden sommer sidste år har de sammenbrudte forhandlinger om en ny aftale for statens tjenestemænd i Grønland været sparket over til Lønningsrådet i Folketinget.

Her skal politikere og repræsentanter fra fagforbundene give en vurdering til skatteministeren i Danmark om, hvordan de mener, at forhandlingerne bør ende.

Det er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet i Danmark, der skal indkalde til et møde i Lønningsrådet. Men ifølge styrelsen er der endnu ikke sat en dato for drøftelserne. 

Det bliver bekræftet af forhandlingsfællesskabet SKAF, som forhandler med staten på vegne af tjenestemændene i Grønland.