Venstres grønlandsordfører skifter parti

Partiet Venstre have ny grønlandsordfører i Folketinget.
Marcus Knuth forlader Venstre, og melder sig ind hos De Konservative Foto © : Scanpix
Skrevet af Karsten Sommer
29. november 2019 15:42
Versionist Connie Fontain

Det sker, efter at partiets hidtidige ordfører på området, Marcus Knuth, i dag har forladt Venstre og meldt sig under fanerne hos De Konservative.

Partiskiftet har dog ikke noget med Grønland at gøre. Marcus Knuth begrunder sit partiskifte med Venstres linje omkring udlændingepolitikken.

- Det, jeg har kæmpet for, er en stram, ansvarlig udlændingepolitik, der sikrer Danmark, siger han til Ritzau.

LÆS OGSÅ Vi bør have en minister for rigsfællesskabet

- Men jeg føler, at tiden er inde til at sætte endnu hårdere ind i forhold til, hvem der får dansk statsborgerskab og i forhold til indvandrerbander og udvisning af kriminelle udlændinge, siger Marcus Knuth.

Som grønlandsordfører gjorde Marcus Knuth sig blandt andet til talsmand for, at den danske regering burde oprette en ministerpost med særligt fokus på rigsfællesskabet.

- Lidt i stil med ministeren for nordisk samarbejde, lød det i maj i år fra ham.

Venstre har endnu ikke meldt ud, hvem der bliver ny grønlandsordfører.