Vejledning til plejeforældre

En ny vejledning i pjeceform er på vej ud til plejefamilier og fagpersonale på plejeområdet, oplyser Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling i en pressemeddelelse.
02. februar 2012 04:55

Den nye pjece, der udgives på grønlandsk og dansk, er en oversættelse af en vejledning fra Norsk Fosterhjemsforening. Vejledningen af udarbejdet af en psykolog, og den skulle ifølge departementet være god og enkel.

Den kan også bruges af sagsbehandlere på plejefamilieområdet.

Pjecen beskriver kort og konkret om børns behov for tilknytning til voksne, og hvordan børn udvikler sig, når det går galt, og hvad en plejefamilie eller plejepersonale kan gøre for omsorgssvigtede børn og unge.

Pjecen er udgivet som led i departementets arbejde forr bedre forhold for plejefamilier og plejebørn og vil kunne rekvireres rundt om hos kommunerne. Ligesom den vil kunne downloades frit fra departmentets hjemmeside.