Valgforsker: Digitale brevstemmer udfordrer stemmehemmelighed
Når borgerne fremover skal stemme til valget til Inatsisartut, skal det være muligt at gøre det hjemmefra via en computer. I hvert fald hvis det står til Naalakkersuisut, der netop har sendt et forslag til en fornyelse af valgloven i høring.
Forslaget tager dermed også afstand til den danske model, som man hidtil har kopieret i forhold til, hvordan det sikres, at et valg bliver afholdt med stemmehemmelighed.
Når vælgere kan sidde ved en tilfældig computer og stemme, får de også selv medansvar for, at det foregår hemmeligt, og at andre ikke kigger med.
- Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.
Kilde: Danmarks Riges Grundlov
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil indføre digitale brevstemmer til valg
Men det er svært at sikre, vurderer Carsten Schürmann, professor ved IT-universitetet og leder af forskningsgruppen Demtech, der forsker i tilliden til digitale valgsystemer.
- Det er problematisk, fordi man ikke har kontrol over, hvor mennesker sidder, hvis de stemmer digitalt. De kan være hjemme og spørge nogen om hjælp, siger han.
De digitale stemmer skal ifølge lovforslaget ikke ersattte de etablerede stemmemuligheder. Det vil fortsat være muligt at stemme på et valgsted med blyant og papir eller stemme på traditionel vis, for dem der ikke er i landet.
Resultat skal afspejle vælgerne
Schürmann vurderer, at det er meget svært at garantere stemmehemmelighed, når det ikke foregår i et kontrolleret rum. Det kan eksempelvis være bag et forhæng på et lokalt valgsted. Men det er en del af et demokratisk valg, lyder det fra professoren.
- I Danmark og Island foregår det sådan, at man altid skal stemme i et såkaldt kontrolleret miljø. Det betyder, at man for eksempel ikke kan sidde hjemme hos sig selv og udfylde sin stemmeseddel.
- Der står også i de andre nordiske landes love, at parlaments medlemmer skal vælges hemmeligt. Men i Norge, Sverige og Finland er det alligevel muligt for vælgere at få sendt stemmeseddeler hjem, udfylde dem og sende dem tilbage.
- Naalakkersuisut åbner op for samme praksis som i andre nordiske lande, men det skal i stedet være digitalt og foregå over computeren. Det vil altså foregå i et såkaldt ikke-kontrolleret rum.
Kilde: Lovforslag om ændringer i valglov
- Stemmehemmeligheden er vigtig, fordi man gerne vil have et resultat, der spejler vælgernes mening om, hvem der skal regere, siger han.
Myndighederne vil kompensere for, at det ikke er muligt at kontrollere, at vælgerne er alene, ved at alle kan stemme flere gange. Det vil kun være den sidste stemme, der registreres.
NemID efterlader digitale spor
Et andet fokus i forslaget er at sikre vælgerens identitet, når der stemmes digitalt. Det skal løses ved at logge ind via NemID.
Men selvom det er ment som en sikkerhed, risikerer det også at udfordre stemmehemmeligheden, vurderer Schürmann.
- Hvis du logger ind med NemID, så ved din computer, hvem du er. Hvis du trykker på en knap med et parti, så ved computeren også, hvem du har stemt på, siger han.
Digitale spor et generelt fokusområde, når det handler om elektroniske valg.
Professoren påpeger, at der stadig bliver forsket i digitale systemer, der både sikrer stemmehemmelighed, og at stemmerne er korrekte.
Det er Naalakkersuisuts mål, at den nye valglov kan tages i brug hurtigst muligt.
