Uusaqqak Qujaukitsoq er død

Den tidligere landstingspolitiker Uusaqqak Qujaukitsoq er afgået ved døden efter kort tids sygdom
Skrevet af Jens Thorin
02. august 2018 12:47

Uusaqqak Qujaukitsoq er torsdag formiddag afgået ved døden efter kort tids sygdom. Det bekræfter familien overfor KNR. Uusaqqak Qujaukitsoq blev 70 år.

Den tidligere landstingspolitiker var en markant forkæmper for Thulebeboernes interesser og rettigheder efter tvangsforflytningen fra Thule til Qaanaaq.

LÆS OGSÅ Kronprinsens fødselsdag bringer minder frem

Uusaqqak Qujaukitsoq fik tildelt Inatsisartuts fortjentsmedalje Nersornaat i sølv for sin mangeårige indsats for at forbedre vilkårene for alle i samfundet.

Uusaqqak Qujaukitsoq har i mange år gjort sig bemærket og har været et kendt ansigt i det politiske liv og har gennem årene været medlem af både kommunalbestyrelsen første gang i 1971 og Inatsisartut første gang i 1984.