Hvad vil Trump med Grønland? To USA-kendere giver deres bud
"We need Greenland for national security purposes" (Vi har brug for Grønland til nationale sikkerhedsformål, red.).
Sådan har det nu lydt flere gange fra USA's præsident Trump om årsagen til, at han ønsker at få kontrol med Grønland.
Men hvad ønsker USA at få ud af Grønland i fremtiden, som landet ikke allerede kan i dag?
Det er det helt store spørgsmål, som mange borgere, politikere og USA-eksperter for tiden stiller sig selv.
Og spørger man Matias Seidelin, som er sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent for forsvarsmediet OLFI i Danmark, lyder vurderingen, at USA vil sikre sig adgangen til Grønlands råstoffer.
Det gælder både nu, og hvis Grønland bliver en selvstændig nation.
- Hvis man kigger sikkerhedspolitisk på det, så er der mange af Trumps rådgivere, der er bange for, at lige præcis de her sjældne mineraler i en fremtidig grønlandsk uafhængighed kommer i hænderne på Kina og andre stormagter, som ikke handler inden for USA's interessesfære.
- Og det er derfor, man har det pres på Grønland, som man har lige nu, siger Matias Seidelin, der også er tidligere korrespondent i USA for Jyllands-Posten.
Han vurderer, at der i det republikanske parti i USA er en irritation over, at Kina i dag styrer markedet for kritiske råstoffer. Råstoffer, som kan bruges i alt fra elbiler og mobiltelefoner til avanceret IT-udstyr, herunder til militæret.
For nyligt forsøgte præsident Trump også at få en aftale med Ukraine om adgang til landets råstoffer mod at give Ukraine militær beskyttelse.
Og i det varslede amerikanske besøg i Sisimiut og Nuuk ønskede Det Hvide Hus at sende den amerikanske energiminister Chris Wright sammen med den amerikanske vicepræsident D. J. Vance og hans kone Usha Vance samt den national sikkerhedsrådgiver Mike Waltz.
Turen blev dog aflyst tirsdag aften efter massiv kritik fra både naalakkersuisut, den danske regering og EU.
USA ønsker samme vilkår som på Pituffik
Det er i dag muligt for udenlandske selskaber at søge om efterforsknings- og udvindingstilladelse til råstofudvinding her i landet. Men kun få amerikanske selskaber har foreløbig gjort brug af muligheden.
Det skyldes dog, at der i republikanske parti er et ønske om at få lettere adgang til Grønlands undergrund, vurderer Mathias Seidelin.
Ifølge hans research taler flere Trump-støtter om at sikre samme vilkår i Grønland for amerikanske råstofselskaber, som de amerikanske soldater har på Pituffik Space Base. Her gælder amerikansk og ikke grønlandske lovgivning og regler.
Prisen for det vil ifølge Matias Seidelins oplysninger være en økonomisk aftale med Grønland, som skal sikre Grønland et stærkere forsvar end det, som Danmark både nu og fremover kan levere.
- Man vil foreslå en fri associeringsaftale, hvor USA betaler Grønland et vist beløb for at sikre Grønland sikkerhed som en modydelse til at få ubegrænset militær adgang til Grønland. Ligesom man har en aftale med Palau og Marshall Øerne, siger Matias Seidelin.
Trump tænker på sit eget eftermæle
Men den forklaring støtter Niels Bjerre-Poulsen ikke. Han forsker i amerikansk historie og er lektor ved Syddansk Universitet i Danmark.
Han vurderer, at præsident Trumps visioner er langt mere personlige.
- Den simple forklaring for Donald Trump på, hvor hans interesse kommer fra, tror jeg i virkeligheden mest drejer sig om at skrive sig ind i amerikansk historie som en af de præsidenter, der udvidede amerikansk territorium, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Donald Trump har også ytret ønske om at overtage Panama og Canada, ligesom han for nyligt foreslå at købe Gaza-striben.
Og det ligger i tråd med, at omkring 40 procent af USA's nuværende territorium er tilkøbt gennem tiden. Det gælder for eksempel Alaska, som USA købte af den russiske zar i 1867, Louisiana blev købt af Frankrig i 1812, og Jomfruøerne - også tidligere kaldt Dansk Vestindien - købte USA af Danmark i 1917.
Og da Grønland geografisk er tæt på USA, er det alene et argument for at overtage øen for præsident Trump, siger Niels Bjerre-Poulsen.
- I sådan en opdeling af verden er opfattelsen, at Grønland er en naturlig del af den amerikanske indflydelsessfære. Og det, tror jeg, betyder mere, end alle de andre argumenter, som folk omkring ham må finde for, hvorfor Grønland burde være en del af USA eller i hvert fald associeret med USA.
Det udelukker ikke, at præsident Trump også er interesseret i Grønlands råstoffer.
Men det er argumenter, som andre politikere og rådgivere omkring Donald Trump selv begrunder Trumps købs-idé med og ikke forklaringer, som er blevet præsenteret over for Trumps MAGA-støtter.
- Idéen om, hvor lang tid det vil tage at udvinde råstoffer, og hvilke investeringer det vil kræve i infrastrukturer og sådan noget, tror jeg ikke indgår i salgsargumentet over for Trumps tilhængere, siger Niels Bjerre-Poulsen.
