USA kaster sig ind Pituffik-retssag

Det amerikanske luftvåben kaster sig nu også ind i hvirvlen af retssager om Pituffik og har valgt også at appellere sagen om servicekontrakten på basen.
Appellen sker til den amerikanske domstol Federal Curcuit, som er USA’s næsthøjeste retsinstans - kun efterfuldt af Højesteret. Det skriver Politiken.
LÆS OGSÅ Danske selskaber slås om Thule-kontrakt
Dermed har i alt tre selskaber, Copenhagen Arctic A/S, Exelis Services A/S og Greenland Contractors I/S foruden det amerikanske luftvåben altså anlagt sag mod enten hinanden eller det amerikanske luftvåben i sagen.
Og det gør det til en af de mest usædvanlige sager, som professor i erhvervsjura Søren Friis Hansen ved Copenhagen Business School har set.
- Man må sige, det er noget rod. Ganske enkelt, siger han til Politiken.
LÆS OGSÅ VIDEO Kristian Jensen: Fælles pres på USA
Ifølge avisen håber det amerikanske luftvåben med appellen at få fjernet de to dyreste selskaber i udbuddet - nemlig Copenhagen Arctic og Greenland Contractor.
Det sker for at kontrakten i stedet kan gå til selskabet Per Aarsleff, som havde nemlig det næstbilligste bud i udbuddet efter selskabet Exelis Services, som er dømt ude.
Den danske regering har meldt ud, at den helst ser udbuddet om servicekontrakten gå helt om.