Urani Naamik varsler demonstrationer flere steder

Organisationen Urani Naamik indkalder til demonstrationer i flere byer og bygder i Grønland og Danmark torsdag.
Foto © : KNR
23. april 2019 11:59

Med demonstrationerne vil organisationen forsøge at sætte en stopper nogle af de mineprojekter, der bliver arbejdet på i Grønland.

Særligt drejer det sig om de projekter, der indeholder radioaktive stoffer som for eksempel uran.

LÆS OGSÅ Uran var på dagsordenen ved borgermøde i Narsaq

Organisationen henviser til GME-projektet Kuannersuit ved Narsaq.

- Uran vil på sin vej medføre forurening til nærmest evig tid, og Grønland bør ikke bidrage til denne forurening, skriver Urani Naamik.

LÆS OGSÅ VVM skøjter hen over problemerne ved uranmine

Organisationen er bekymrede for, at projekterne bliver godkendt, og derfor vil de vise deres modstand inden det når dertil.

- Vi mener, at vort Naalakkersuisut og deres støtter, er ved at igangsætte en råstofudnyttelse hen over hovedet på os, og at de ikke vil lytte til vor modstand. Dette er vi stærkt imod, skriver Urani Naamik.

Der er indkaldt til demonstration 25. april fra 16.15 i Narsaq, Qaqortoq, Nuuk, Qasigiannguit, Qassiarsuk, Narsarsuaq, København, Aarhus og Hundested.

LÆS OGSÅ Ny naalakkersuisoq for råstoffer udsteder ingen uran-garantier