Ungdomsspillere går glip af GM på grund flaskehalse i trafikken

U-15 drenge fra sportsklubben Nagdlúnguak fra Ilulissat kommer ikke med til GM i futsal eller håndbold – uforskyldt ifølge klubben selv.
Bolde til donation
Udsolgte billetter gør at Nagdlúnguak U-15 drenge ikke kommer med til GM Foto © : Otto Motzfeldt
Skrevet af Noah Mølgaard
09. april 2022 11:21

Påsken er tid for grønlandsmesterskaber. 

Så sportsfolk, der dyrker forskellige sportsgrene, må vælge hvilken sportsgren de vil satse på til GM. 

U-15 spillere fra Nagdlúnguak valgte GM i futsal, som bliver holdt i Tasiilaq fra mandag.

Men flaskehalse-problemer med at komme til og fra Tasiilaq gør nu, at de slet ikke kommer til GM i år. Det skuffer klubbens formand.

- Flere af vores spillere dyrker både futsal og håndbold. GM for de to sportsgrene ligger i samme periode, hvor de var nødt til at vælge sportsgren. Og så valgte de futsal, fortæller formand for Nagdlúnguak, Lena Ravn Davidsen.

Billetter er udsolgt

Der er bare et problem. Alle billetter til Tasiilaq er udsolgt - og dermed er der heller ikke noget GM til drengene fra Nagdlúnguak.

- Jeg spurgte KAK om situationen i februar, siger Lena Ravn Davidsen. 

- Først der ud af, at alle tilmeldte skulle direkte med til GM. Og så begyndte jeg at undersøge billetter.

Stor skuffelse

- Jeg er utrolig skuffet især på drengenes vegne. Mit hjerte banker for arbejde med børn og unge, og jeg har ligget søvnløs i håb om, at nogen højere oppe i systemet har kunnet gøre noget, siger Lena Ravn Davidsen.

- Jeg vil også understrege, at jeg ikke har noget imod, at GM bliver afviklet i yderområder. Men KAK burde have sikret rejsemuligheder for alle tilmeldte, inden GM blev placeret.

Ifølge KAK blev klubberne allerede sidste år orienteret om, at der er en aftale med Air Greenland om booking af billetter på forhånd. Og at det er med i aftalen, at klubber kan afbestille billetter uden gebyr.

- Vi har også orienteret Air Greenland om, at der er flaskehalseproblemer mellem Kulusuk og Tasiilaq, men vi har desværre ikke fået respons fra Air Greenland, siger formand for KAK, Benjamin Kielsen.

Han glæder sig dog at GM for første gang nogensinde bliver holdt i Østgrønland.

- Den slags arrangementer kan give børn, som ellers ikke spiller fodbold, lyst til at komme med i vores idræt og motiverer det frivillige arbejde i lokalsamfundet, siger Benjamin Kielsen.

Deltagere til fodbold GM sørger selv for booking af billetter, mens det i flere sportsgrene er specialforbundet, der sørger for køb af billetter.