Sportskommentator: Ukaleq har en stor fremtid internationalt

Den unge skiskytte, Ukaleq Slettemark, giver håb for Grønlands fremtid som OL-nation med sin flotte præstation ved Norges Cup i weekenden.
Ukaleq Slettemark
Foto © : Grønlands Biathlon Forbund
Skrevet af Sara K. Jakobsen
10. april 2018 08:01

KNRs sportskommentator forudser, at den 17-årige skiskyder får en stor fremtid på løjper i hele verden. 

LÆS OGSÅ Ukaleq Slettemark Norges Cuppimi ajugaasoq

LÆS OGSÅ Ukaleq Slettemark VM-imi normu 4-ngorami qiasimavoq

- Jeg er ikke i tvivl om, at hun når rigtig langt i fremtiden og at vi begynder at høre fra hende fra OL eller VM, siger sportskommentator Uju Petersen.

Vinder Norges Cup finalen

Den grønlandske skiskytte Ukaleq Slettemark vandt i weekenden finalen ved Norges Cup. Dermed blev hun også den samlede vinder af Norges Cup, stik imod hendes egen forventning:

 

Ukaleq Slettemark
Foto © : Grønlands Biathlon Forbund
Ukaleq Slettemark slog sin nærmeste konkurrent med 51 sekunder. Foto: Grønlands Biathlon Forbund

 

- Det er jo kæmpe stort for mig, og hvis nogen havde sagt det til mig i begyndelsen af den her sæson, så havde jeg ikke troet på dem. Der er slet ikke ord til at beskrive det, siger hun til KNR.

Efter ni afdelinger af Norges Cup har hun fundet sin egen opskrift på at nå til tops.

Tage det med ro på standpladsen, tænke pusterytme når hun skyder og tænke teknik på løjpen:

- Jeg har fokuseret på de samme ting. Jeg var ret rolig ved skydningen, måske også i forhold til de andre. Så det tror jeg var en fordel.

Foto © : Katuaq
Sportskommentator Uju Petersen.

 

 

Den opskrift førte i weekenden til, at hun slog sin nærmeste konkurrent med hele 51 sekunder.

Ifølge Uju Petersen har den 17-årige skiskyttes sejr gjort stor reklame for Grønland.

- Som international kombattant viser Ukaleq med sine resultater, at man fra Grønland kan opnå en så høj placering, siger Uju Petersen.

LÆS OGSÅ Slettemarkip aallaasini sikaavimmut toqqorpaa

LÆS OGSÅ Uiloq Slettemark Norge-mi pissartanngorpoq